Mere elastikmappe

Jeg var så godt tilfreds med den sidste mappe at jeg straks måtte i gang med en mere. Jeg fandt inspirationen på et kort fra Tiger.

Jeg tegnede en ny pige i frihånd og en større størrelse. Jeg klippede de forskellige dele ud. Egentlig er det jo ikke svært at applikere, men med et billede som dette skal man huske at tænke baglæns. Det er også tit den proces der er den sværeste når man arbejder med børn.

Jeg startede med kimonoen. Den blev zig-zag’et fast med min fantastiske neon tråd.

Så kom båndet der skal illudere at kimonoen kan åbnes.

Så blev mavebæltet syet på. Selvom jeg er vild med neon valgte jeg at applikere med farvematch så det hele ikke blev et neon virvar.

Hovedet er et lille stykke hør med broderede øjne og mund.

Så kom håret. Egentligt kunne man med fordel først sætte håret på og derefter ansigtet. Men her er der så stor forskel på tykkelsen af de to stoffer at det ville se mærkeligt ud.

Til sidst en blomst og lidt røde kinder. Blomsten er fra skuffen (vist nok indkøbt til noget undertøj) og kinderne blev lavet (meget) varsomt med en tusch.

Så her er min nye mappe. Et helt andet udtryk end på den fra i går. Hun er jo super sød, denne lille pige, men jeg kan egentlig bedre lide mappen fra i går. Den er vist lidt mere “voksen”.

8 thoughts on “Mere elastikmappe

  1. Pingback: Musemåtte « ea-o

  2. Wow sikke flotte mapper du har gang i – tror jeg må lade mig inspirere videre, sådan en vil jeg godt eje! Jeg skal deltage i “Store byttedag” i fælledparken d.12 juni, hvor jeg skal have en workshop med genbrug, altså tekstilt a la min bog. Samtidig skal jeg have en mini udstilling af div. ting med genbrug og det ville jo være sejt at have sine papirer i en mappe også med genbrug, må se om jeg når det :0)

    KH Karen Marie

  3. Jeg er altså et pjattede med dine mapper! Jeg ved godt du skrev, at den med Viledon i var lidt slatten i det, men for sådan en som mig virkede den helt perfekt – jeg kommer nemlig altid til at mosle tingene ned i min taske og så er det da helt smart med samarbejdsvillige materialer;)

    • Den bli’r altså også brugt hver dag (selvom den er slatten). Jeg tror jeg vil forsøge mig med en kraftigere udgave af Viledon. Det skal jeg nok fortælle mere om her på bloggen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s