Læst i 2009

læst i 2009

soundslikecrazy

Shana Mahaffey: Sounds like crazy.

Fantastisk og overraskende bog. En historie jeg aldrig før er stødt på. Hovedpersonen har flere personligheder som alle kæmper om at få plads og bestemme i hendes liv. Bogen starter morsomt og vittigt. Som når feks personlighederne skændes om hvem der har ret til at gøre hvad fuldstændigt hen over hovedet på den fysiske hovedperson. Men bogen bliver mere og mere sort og trist efterhånden som vi nærmer os tragediens omfang og forstår konsekvenserne af at leve med en psykisk sygdom.

Eric-Emmanuel Schmitt: Le sumo qui ne pouvait pas grossir.

En fin bog om en japansk dreng der lever et gadeliv uden sin familie. Han møde en sumo-træner der kan se et potentiale i ham. Et potentiale for at blive tyk. Bogen er fyldt med små indsigter i livet og handler vel dybest om at man først kan falde til ro (blive zen) når man ikke længere er opfyldt af vrede og had. Det er en fin, lille, optimistisk bog om at finde livet til sig selv, men den gjorde ikke så stort indtryk på mig som nogle af hans andre bøger.

Eric-Emmanuel Schmitt: L’enfant de Noé.

Jeg elsker denne bog. Jeg tror desværre ikke den er oversat til dansk, selvom en del af forfatterens bøger er oversat til enten engelsk eller dansk. Den handler om en jødisk dreng, der under anden verdenskrig kommer til at bo på en katolsk skole der fungerer dels som skole dels som decideret skjulested for jødiske drenge. Den er varm på venskab og kold på krig, men først som sidst bliver man revet med af den fine historie. Den handler også om personligt mod, om at have tolerance overfor ting man ikke er enig i og så handler den om håb. Dejlig bog!

kunetliv Sara Blædel: Kun et liv.

Tre gange om året køber jeg Alt for Damerne. Typisk i en lufthavn. Derfor fik jeg også denne bog med til USA og det var egentlig ganske udemærket. Jeg er faktisk ganske glad for krimier, men har aldrig læst nogle af de danske. Det er hurtig litteratur og jeg gider ikke selv investere i det, dertil er de for hurtigt læste og for hurtigt fordøjede. Men Sara Blædel får et point og måske reserverer jeg nogle andre i serien på biblioteket.

GHUAcover

Hank Moody: God hates us all.

I TV-serien “Californication” skriver hovedpersonen, Hank Moody, en bog og TV-selskabet har efterfølgende udgivet denne bog “skrevet af” hank Moody. Alt dette vidste jeg intet om da jeg købte bogen i Santa Monica, Californien. Jeg synes bare at den passede til stedet. Den er fyldt med sex, drugs and rock’n roll. Vist lidt ligesom TV-serien (som jeg kun kender af omtale). Sproget er lidt slang-agtigt til tider, hvilket kan gøre den svær at læse, til gengæld er indholdet nemt. Ikke lige min kop te at læse om en ung mands møde med hans drømme top-model og hans liv som pusher.

the rain before it falls

Jonathan Coe: The rain before it falls.

Fin lille bog om hvordan døtre slægter deres mødre på, på godt og ondt. Lige lovlig sød-suppe til sidst for min smag, men alt i alt en hyggelig bog der er god at være i selskab med. Læs The Guardians anmeldelse her.

.stiklingen

Auður Ava Ólafsdóttir: Stiklingen

Meget fin bog synes jeg. Om en ung mands rejse til et andet land, og om hvordan han finder sig selv og sin sorg på rejsen.

den røde lygte

Su Tong: Under den røde lygte.

En klassiker fra Kina som længe har stået på læse-ønskesedlen. Det er historien om en pige der ankommer som 4. hustru til en kinesisk husholdning. Hun trives ikke og hun lider under det. Den har også været filmatiseret. Jeg er dog ikke helt overbevist. Det bliver ligesom lidt for asiatisk, og på én og samme gang lidt for hysterisk og lidt for overfladisk. Jeg forstår aldrig helt hvad det egentlig er der foregår i hovedet på hende og synes på mange måder bare at hovedpersonen er lidt småirriterende. Ikke noget for mig!

niels lund

Niels Lund: Stålbandagen Virkelig fin slægtsroman der kommer vidt omkring. Personerne er levende, men det er også en lille smule som om man har læst den før. Det bedste er når der fortælles om Henrik, drengen med stålbandagen, og hans forhold til hans hjælper tjenestepigen.

masker på mode

Lone Birgitte Sønderby: Masker på mode. Ren hyggelæsning. Fin (omend en lille smule overfladisk) gennemgang af strikkens historie. Den er hurtigt læst og frem for alt hyggelig. Er man meget interesseret i mode historie må man søge mere inspiration andetsteds.

physics

Marisha Pessl: Special Topics in Calamity physics. Bogen har helt egen hjemmeside som er ret imponerende, synes jeg. Det er historien om en belæst pige der mister sin skolelærer og vil til bunds i hvad der er sket. Krimidelen af bogen tager dog først fart til allersidst. Langt størstedelen af bogen handler om hvordan det er at være “anderledes”, altid at være på vagt fordi man ikke er som de andre. Den er godt og præcist fortalt, men spækket med referencer til litteratur og film. Man skal kende sin angelsaksiske litteratur til fingerspidserne (det gør jeg ikke) for at kunne følge med. Man kan også bare ignorere de mange henvisninger (det gjorde jeg for det meste) og så nyde den fine historie.

cahier

Det store stilehæfte af Agota Kristof.  Det her er én af de bedste bøger jeg længe har læst. Den er medrivende på en helt uhyggelig og fascinerende måde. Historien handler om to drenge der under en krig bliver flyttet ud til deres bedstemor på landet. Her må de lære at klare krigens grusomheder på bedste måde. Bedstemoderen vil ikke have at de går i skole, hun har mere brug for at de skal bestille noget og “ingen arbejde – ingen mad”. De står derfor selv for deres skolegang, bland andet ved at skrive om deres oplevelser i deres stilehæfte. Eneste krav til disse beskrivelser er at de skal være absolut nøgterne – ingen subjektive beskrivelser må være med, fordi man jo ikke kan være sikker på at en subjektiv beskrivelse er sandhed. Disse “kolde” beskrivelser af krigen og dens følger er foruroligende. Når man ikke bliver præsenteret for drengenes følelser lægger man så meget desto mere følelse i selv. Bogen er kort og hurtigt læst. Det er ikke nogen “feel good” bog, men jeg sætter den hermed på min egen personlige “bestseller liste”. Agota Kristof har skrevet to bøger mere om drengenes videre liv om dem må jeg vist også have fat i.

doom

Nicholas Guyatt: Have a nice Doomsday. Den havde ligget i reolen i et stykke tid og den skulle fortælle mig historien om hvordan de konservative religiøse kræfter i USA påvirker vores verdenssyn. Jeg glædede mig faktisk ret meget til den. Mine forventninger blev delvist indfriet. Det er en spændende og anderledes verden man (som gennemsnitlig ikke-religiøs dansker) bliver indført i. I Biblen er der profetier om verdens ende, Jesus’ tilbagekomst og det endelige store slag ved Armageddon. Alt sammen noget de fleste har stiftet bekendtskab med i amerikanske film. Men der findes også millioneraf amerikanere som lever deres liv i den faste tro på, at de bliver hevet til himmels inden det endelige slag og at alle os der ikke har “mødt” Jesus må bliver tilbage i den frygtelige tid hvor anikrist regerer verden. Bogen er humoristisk, men respekterer samtidigt sit emne. Den retter fokus på nogle af de paradokser “doomsday-prædikanterne” lever med. Hvorfor skal man feks bruge tid på at være “anti-gay” og “anti-abortion” når det alligevel er uundgåeligt hvad der til sidst kommer til at ske med vores verden?. Spændende læsning, også lidt skræmmende men først og fremmest meget fremmed.

cover_status1

Min mand havde anbefalet Alain de Botton: Status anxiety. Vi er som oftest ret enige når det gælder bøger. Men jeg var ikke vild med denne. Den engelske filosof har her skrevet en bog om hvorfor det egentlig er så vigtig for os hvad andre tænker (også for os der nægter at det er tilfældet). Jeg glædede mig til at blive klogere, men jeg blev aldrig rigtigt indfanget i bogen. Der var en masse klog snak om kultur, religion og politik og om hvordan status begrebet har ændret sig hen over århundrederne (tænk blandt andet på hele boheme bevægelsen), men jeg følte netop ikke at jeg blev klogere… at bogen fremstillede tingene på en ny måde. Så! Interessant nok, men ikke fantastisk.

9788770553803_fs1

Så er Audrey Hepburn af Donald Spoto læst. Både Audrey Hepburn og Donald Spoto er rare at være i selskab med, men måske også lidt for rare. Audrey Hepburn fremstår hele vejen igennem som helt fantastisk, men det forekommer nærmest som urealistisk. Måske havde jeg håbet på lidt mere bid: Hvorfor er det egentligt at hende og Mel Ferrer går fra hinanden osv. Jeg har dog været fan siden jeg som stor pige så Prinsessen holder fridag og derfor er det dejlig læsning… der måtte godt have været lidt flere billeder!

jeg-er-ikke-bange

jeg nød virkelig Jeg er ikke bange af Niccoló Ammantiti. Lige siden jeg første gang læste en anmeldelse af denne historie om en lille dreng der, i den varme syditalienske sommer, finder en anden lille dreng i et hul har jeg ikke kunnet få den ud af mit hovede. Og nu blev det altså endelig  dens tur. Jeg blev ikke skuffet. Den er fortalt med en drengs stemme som er uskyldig og fin og samtidig er grusomheden i den så frygtelig. Afslutningen er overraskende og er en lektie i hvordan vi kan være fulstændig ligeglade med andre mennesker og uendelig følsomme når det gælder vores egne børn.

slumdogEr færdig med denne her. Det er den der er blevet filmatiseret som Slumdog millionaire. Virkelig god og farverig historie. Det er (næsten) altid spændende at læse noget der foregår så langt fra hjemme. Den er på én gang trist og glad. Man bliver oprørt over hvor svært det er at være fattig og over hvor lidt hjælp der er at hente som dem der burde hjælpe, feks politiet. Samtidig er der lyspunkter som venskab og kærlighed. Slutningen er mig måske en anelse for lykkelig. Selvom jeg bliver frustreret når tingene ikke ender godt er det samtidig de bøger og film der gør mest indtryk på mig.

mr_ys_forbandelse_100

Er lige blevet færdig med Mr. Y’s forbandelse og den var ikke noget for mig. Alt for meget snak om “et andet sted” om “sindets rejse” og “tanken som stof”. Det var meget filosofisk (hvad jeg egentlig godt kan lide), men alligevel sådan lidt krimi agtigt (hvad jeg faktisk også godt kan lide), men sammen virker det bare ikke for mig. Jeg kan godt se hvorfor jeg faldt for anmeldelserne, men den holder altså alligevel ikke. Læs også anmeldelse fra weekendavisen her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s