Usynlig lynlås

Der er flere måder at sy usynlig lynlås i. Jeg skifter lidt mellem metoderne alt efter projekt. Her har jeg først syet sømmen midt bag sammen op til lynlåsen. Husk at åbningen skal være cirka 3 cm kortere end lynlåsen. Jeg hæfter lynlåsen fast med et par nåle.

Jeg bruger en usynlig lynlåstrykfod. Jeg er ret begejstret for den jeg har lånt sammen med Husqvarna Viking Epic 980q. Den er nemlig ret kort, så der kan sys tæt på sømmen og hullet er bredt nok til at nålepositionen kan indstilles.

Når lynlåsen sys i gælder det om at ramme den allerede syede midtersøm så præcist som muligt.

Jeg lyner lynlåsen op og markerer hvor den skal passe vandret. Her er det hvor bærestykket er syet på.

Jeg hæfter lynlåsen på den anden side og er omhyggelig med at få markeringen til at passe.

Reklamer

Blåtoner

Jeg er færdig med mit resteprojekt og jeg er godt tilfreds. 



Opskriften er fra Susie Haumanns Grey Days, og jeg har brugt løs af mine Isager rester. Ærmerne er strikket med to tråde Highland Wool i farven Ocean. Kroppen er strikket med en tråd Highland Wool og en tråd fra restekassen. Hovedparten blå, men der har også sneget sig en enkelt brun og grøn ind. 





Lumber

Jeg er så glad for min nye jakke.

IMG_1664
Stoffet er fra stof 2000, men det smukke for har jeg fået af en sød kursist. Det er vævet bomuld, og egner sig egentlig ikke til for. Men der er god vidde i jakken, så det gør ikke så meget. I ærmerne har jeg sat almindelig for.

IMG_1665
Belægninger

IMG_1667
Belægningerne er lavet af det quiltede stof, men jeg fjernede quiltningen, for at det ikke skulle fylde for meget.

IMG_1666
Mellem bærestykke og ryg har jeg sat en lille tittekant i samme stof som foret.

IMG_1668
Mønstret er “Estelle” fra stof 2000, som jeg har gjort smallere i ærmerne.

Trøje til mig

Det tager lang tid at strikke. Men så kan man jo heldigvis snyde lidt. Det gjorde jeg med dette Missoni look a like stof. Jeg har taget udgangspunkt i Burda model 107 11/2013. Forneden har jeg brugt kanten af stoffet. De øvrige kanter har jeg syet bånd på. Ærmerne var lige det korteste, så jeg forlængede dem med en rib. Jeg samlede maskerne op direkte på trøjen med en hæklenål. Jeg synes det er blevet så fint. Det eneste der irriterer mig lidt er at kanterne og ribben ikke er helt samme farve. Jeg overlever nok 😊.

IMG_1626

IMG_1627

IMG_1625

IMG_1623