Diverse

Blindtegning

Blindtegning er en god ide til både store og små børn.  Man starter med at tegne hinanden “blindt”. Dvs. meget langsomt, uden at løfte blyanten fra papiret og uden at kigge på papiret. Dette kan der komme nogle meget flotte, og temmelig abstrakte billeder ud af. Derudover er det ofte også en oplevelse for børnene simpelthen at kigge så koncentreret på hinanden.

Barnet vælger et komplimentærfarvepar og dækker et lærred med den ene farve. Her er der valgt lilla.  Blindtegningen overføres herefter til et lærredet. Nu males alle de lukkede rum i den anden komplimentærfarve. Det kan ind i mellem være nødvendigt at sætte nogle ekstra streger for at få flere rum lukkede.

Ostevoks

Ostevoks er et nemt og billigt materiale at arbejde med. Man køber en stor klump hos fx Creative Company og den rækker virkelig langt.

Man starter med at lave et “skelet” i ståltråd.

Herefter beklædes skelettet med sølvpapir. Sølvpapiret skal ikke klemmes for meget sammen, men bare bruges til at forme figuren yderligere.

Så kan figuren beklædes med ostevoks. Voksen er meget hård, men hvis man lægger den på en radiator eller i en varm vindueskarm, bliver den meget blød og medgørlig.

Voksen skal ikke tørre eller på anden måde efterbehandles før den eventuelt males. Det er en stor fordel for de store klasser, der skal bruge det fx i forbindelse med projektopgave.

Akvarium

En gammel skotøjsæske kan nemt forvandles til et vildt akvarium. Her er det lavet i papir, men det kunne lige så nemt være stof. Det ville bare give det hele lidt mere fylde.

Kassen kan også være et verdensrum, en himmel eller fx et hus som her:

Den nederste kasse kan du læse mere om her.

Nøglering i læder

Et stykke læder skæres dobbelt, så det kan foldes omkring en nøglering. I kanterne laves huller med en syl eller hultang. Der sys igennem hullerne over kanten som på billedet, eller der sys med saddelmagersting*. Nøgleringen kan farves eller den kan udsmykkes med stempler.

* Saddelmagersting sys med tå tråde og to nåle. Man starter fra hver sin side af arbejdet og ved hvert hul stikker man en nål igennem fra hver side. Faktisk er det helt almindelig “op og ned” syning bare med to tråde.

Metaltrådsflet

At lave skåle i metaltrådflet er et godt og meget overskueligt projekt som jeg helt sikkert vil lave med andre hold. Måske med en mere tekstil vinkel.

Alle elever lavede først en skitse af den skål de ville lave.

Så fik de udleveret en plade med 7 huller. I hvert af de yderste huller placeres et stykke tykt, blødt ståltråd. Det midterste hul bruges som pejlemærke. De seks stykker ståltråd skal nemlig møde hinanden på midten.

Det kan være en ide at fiksere ståltråden med noget malertape, da den nemt falder ud af hullerne. Nu sammensnøres de seks stykker ståltråd med en tyndere ståltråd. På denne måde laves stilken.

Man kan også sætte malertape på spidserne af det tykke ståltråd, da de ellers nemt kan ridse. Når stilken er færdig bøjes “armene” ud så skålen får den ønskede form.

Der fortsættes nu rundt med den tynde ståltråd. Man væver rundt, altså skiftevis over og under armene. Når skålen har den ønskede form, hæftes ståltråden. Enderne på armene bukkes og fødderne bukkes.

Skålen kan pyntes med perler eller andet.

Bogen “Flet med metaltråd” af Birgit Nielsen kan give masser af inspiration. Hun bruger ikke en plade som udgangspunkt, men der er alligevel et par fif at hente.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s