Læst i 2013
Derrick Niederman: Numberfreak
Fantastisk bog, som man ikke læser på én dag. Forfatteren har simpelthen sat sig for at gennemgå tallene fra 1 til 200. det handler både om små kuriosa som baseball rygnumre og den slags, men også indviklet matematik. Man skal nok være lidt af en talnørd for at nyde den – jeg gjorde det i fulde drag. Men jeg tog lidt af gangen og var det meste af et år om at læse den.
Anne vokser op i 60’erne et sted i Midtjylland. Hun er udsat for massivt omsorgssvigt i en fuldkommen dysfunktionel familie. Myers beskriver med Annes stemme gribende hvordan det lille midtjyske samfund og Annes familie fungerer. På overfladen en helt almindelig familie, men under overfladen massive alkoholproblemer og følelseskulde. Bogen var på alle måder gribende og kan klart anbefales. Èn af de bedste bøger jeg læste i 2013.
Malcolm Gladwell: David and Goliath
Den altid utroligt velskrivende Gladwell har begået endnu en bog der giver stof til eftertanke. Denne gang handler det om afvigerne (den danske titel). Dem der på trods af modgang af forskellig slags alligevel formår at blive noget ekstraordinært. De David’er der rejser sig mod verdens Goliath’er. Det er egentlig et svært emne, men Gladwell gør det som altid meget nemt at gå til. Måske lidt for nemt denne gang. Bogens pointer virker ind i mellem lidt letkøbte og ikke helt så teoretisk velfunderede som i hans øvrige værker. Bogens største bedrift er dog at give os curling-forældre èn lige i nakken. Måske skal vi ikke være så bange for de knubs vores børn får hen ad vejen.
En sær kvindelig reporter fra Chigago bliver sendt tilbage til sine fødeby i Mississippi for at rapportere om en række af hændelser, der er tilhændt unge piger. Den unge reporter bliver konfronteret med sin egen fortid på godt og ondt. Det er en krimi og ikke stor litteratur, men den virker og er spændende det meste af vejen. Ikke helt så god og overraskende som “Gone Girl Gone”, men jeg tror alligevel jeg skal besøge resten af Gillian Flynn forfatterskab.
Paul Auster: The music of chance
Det er vel nærmest hvad man kan kalde en klassiker. Jeg har dog aldrig læst noget af Paul Auster, og da den stod på reolen tænkte jeg, at det var på tide. En roman om universets absurditet, om hvordan vi er styret at tilfældighederne. I starten var jeg lidt irriteret over den langsomme fortælling, men jeg var samtidig grebet af Austers fine sprog. Historien fik dog fat i mig Og jeg led med Nashe og Pozzi i deres mærkelig kamp/dans med det absurde.
Grace står for en domstol. Hun skal dømmes for hendes medvirken i (måske) mord. Før det har hun opholdt sig 21 dage i en redningsbåd. Hendes mand fik hende som den sidste om bord efter at det skib de holdt deres bryllupsrejse på eksploderede. Bogen handler mest om de 21 dage på vandet. Hvordan der dannes alliancer, venskaber og intriger. Grace er et ægte menneske. Hun er hverken meget god eller meget ond. Hun har kun et i hovedet, og det er at overleve, og det fører både gode og onde ting med sig. Det tog mig lidt tid at komme ind i bogen, men handlingen og personerne fik alligevel taget på mig undervejs og det endte med en rigtig god læseoplevelse.
Romanen blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Den har fået næsten svimlende anmeldelser. Jeg synes vist bare den var lidt kedelig… Pigen, en ung finsk studerende, og manden, en fordrukken sovjetborger, deler kupé på den transsibiriske jernbane. Manden er rent ud sagt forfærdelig og byder på det ene mandschauvinistiske udsagn efter det andet. Pigen er tavs og modtagende – og hun irriterer mig også. Men der opstår selvfølgelig en slags (for mig helt uforståeligt) fællesskab mellem de to. Bogen beskriver i et flot sprog et Sovjet i forfald. Men jeg følte mig ofte som en udenforstående, fordi der så tit blev refereret til byer eller andet internt sovjetisk, som jeg ikke kender til. Et eller andet sted kørte Leif Davidsens stemme som baggrundsstøj til hele romanen, og det var ikke ubetinget en god ting. Jeg blev aldrig fanget, og var nærmest lette da jeg var færdig med romanen.
Ja tak siger jeg bare. Var egentlig lidt loren ved denne bog. Havde hørt om dens små kapitler med fragmentariske tanker og usammenhængende historier. Men – det er en fantastisk bog. Man bliver draget ind i den gribende historie, om en lille vietnamesisk pige der flygter til Canada efter Vietnamkrigen. kapitlerne er nærmest små historier i sig selv, usammenhængende og alligevel altid del af et større billede.Der hoppes mellem fortid og nutid, men det bliver aldrig forvirrende og det er altid vedkommende. Selvom udgangspunktet er forfærdeligt forbliver fortælleren dejlig fri for selvmedlidenhed. Flere gange var der enkelte sætninger som ramte mig hårdt med deres livssandheder, på en ikke klichéagtig måde og efterladte mig med våde øje. Fantastisk bog! Læs den!
J. M. G. Le Clézio: Sultens refræn
Jeg må tilstå at navnet J. M. G. Le Clézio ingenting sagde mig, da jeg nappede bogen på bibliotekets hylder. Men han er altså nobelprisvinder, så det er min skam. Det er også min skam (måske), at nobemprisvinderens perler bliver kastet for mit indre svin, for bogen sagde mig absolut intet. Romanen handler om Ethel der vokser op i en velhavende parisisk familie i mellemkrigsårene. Familien holder salon, og der bliver talt endeløst om politik og sladder. Tidsånden afspejles med racisme og antisemitisme. Ethel har en tryg baggrund, men er mærket af farens utroskab og forældrenes skænderier. Som krigen nærmer sig, bliver Ethels problemer af en helt anden karakter. Beklager, men jeg synes bare, den var kedelig. Alle de fine geografiske, litterære og historiske referencer røg hen over hovedet på mig. Jeg nåede aldrig at holde af Ethel, men fandt hende jævnt kedelig og klynkende. Det er lige før jeg skammer mig! 🙂
Stefan Merril Block: En fortælling om at glemme
Ja! Sådan skal det gøres!
Dette er historien om Abel, en gammel særlig med pukkelryg. Og om Seth, som er nørdet og ensom. De kender ikke hinanden, og vi hører skiftevis deres fortællerstemmer. Det viser sig selvfølgelig, at de har mere tilfælles end som så. Seths mor bliver syg og I Abels familie findes samme sygdom. Og både Seth og Abel har hørt på historier om det fantastisk land Isadora, siden de var helt små. Historien er så rørende (ja, jeg græd), men også tankevækkende i forhold til hvad det vil sige, at have sygdom i familien, at miste sin hukommelse (er det en forbandelse eller en velsignelse) og hvad det betyder a. Den er alvorlig, men morsom, trist men livsbekræftende. Den er velskrevet med realisme og magi. Det er lige sådan jeg kan lide det. Fantastisk bog!
Katrine Grünfeld: Sommerferie
Johanne er gift og har tre børn. Hun har det svært i sit ægteskab, men ved ikke helt hvorfor. På en sommerferie i familiens sommerhus på Fanø, falder det hele fra hinanden. Fin dansk roman om den svære tosomhed med børn. Den ramte mig desværre aldrig rigtigt.
Justin Halpern: L*rt min far lukker ud
Da forfatteren i en alder af 28 blev nødt til at flytte hjem til sin far, genopdagede han sin fars hang til at sige tingene ligeud og uden omsvøb. Han begyndte at gengive farens “perler” på Twitter og opnåede stor succes. Her er de samlet i bogform. Den er morsom og på ingen måde højlitterær. Der bliver sagt “skide” eller “lort” i hver anden sætning, men på en eller anden måde er det alt sammen meget morsomt. Jeg tog mig selv i at klukle flere gange. Jeg læste bogen på en formiddag så det er ikke fordi man risikerer “spildt arbejde” 🙂
Stine Askov: Bid
Det er Stines Askovs debutroman, og jeg synes, hun gør det godt. Bogen handler om Signe, der (måske) har en depression. Hun kan i hvert fald ikke holde sit liv ud, men det er måske ikke hendes skyld. Hun er i hvert fald omgivet af et anstrengende persongalleri; hendes far er alkoholiker, hendes bedste veninde er heks og konstant høj, hendes mor kan ikke sige fra, hendes søster arbejder i en vuggestue men hader børn. Det hele bliver serveret med en god portion humor og sarkasme.
Gillian Flynn: Gone girl gone
Det er historien om et ægteskab der går helt galt, og det er en af de bedste thrillere, jeg har læst længe. Man hører skiftevis fra de to ægtefæller, og det er umuligt at finde ud af, hvad man skal stole på. Der kommer hele tiden ændringer og drejninger i plottet, så man konstant overraskes. Kan klart anbefales hvis man trænger til lidt “suspense”

Vi møder den højgravide Sigrid, der fire måneder efter sin mors død endelig tager sig sammen til at få ryddet op i morens efterladte lejlighed. Det er kimen til en mængde indre monologer, hvor Sigrid fortæller om sin opvækst med en stærks alkoholiseret mor. Jeg synes bogen fungerer godt, og den er dejlig usentimental i sin skildring af Sigrid. Den fortæller stærkt om en families opløsning men også om familiemedlemmers og venners medansvar. Jeg vil gerne læse mere af Bergfjord.
F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby
Jeg har læst Den store Gatsby for mange år siden, men fil lyst til at genlæse den på grund af Baz Luhrmanns film. Det ER virkelig en god bog der er en grund til den er blevet en klassiker. Sproget er så fantastisk og historien er så gribende.Find den frem fra reolen og (gen)læs den!
Martin Østergaard-Nielsen: Systemets mand
Systemets mand er krimidebut for journalisten Østergaard-Nielsen. Desværre synes jeg ikke, man får lyst til at læse mere. Alan Berg er kriminalassistenten, der får en svær og international sag at arbejde med. Jeg synes historien holder sig på det jævne hele tiden, der er meget dialog og mange (og lange) beskrivelser af ligegyldige ting. Slutningen giver heldigvis historien et twist, men det er slet ikke nok til at hive bogen op på et niveau, så den er værd at anbefale. Jeg hørte den som lydbog og oplæseren var udmærket.
Kathrine Assels: Violas barn
En lille roman om hvad der sker, når alting ikke bliver helt så perfekt og lykkeligt, som man havde forestillet sig. Viola og Carsten har fået en dejlig drenge, men måske er der noget med ham? Viola ser skrå øjne, firefingerfurer, lavtsiddende ører og en stor tunge. Alt sammen noget der peger på Downs Syndrom. Romanen foregår, i de fire dage familien venter på at få svar på prøverne. Viola, Carsten og den lille ny tager i sommehus, og mens Carsten synes mest optaget af at lave god mad, krakelerer Viola ligeså stille indvendigt. En rigtig fin roman med et overraskende poetisk nyklingende sprog.
Peter Asmussen: Det Der eR
Kort og godt synes jeg, dette var en rigtig god lille bog. Renate lever i Østtyskland med mand og børn, men skriver (hemmeligt) med en mand i Danmark, som hun har haft en forhold til. Ham kan hun skrive ærligt med, fx om hvor bange man bliver, når man bliver kaldt ind til chefen og får at vide, at man skal til “samtale”. Som tiden nærmer sig murens fald, bliver brevene til Renate færre, og hun bliver usikker på, om det var kærlighed eller oplysninger, den danske mand var ude efter. Jeg synes bogen er original i sin opbygning – den starter med to sider i kursiv om, hvordan disse breve er fundet hos en mand, der måske arbejde for efterretningstjenesten – og man kommer til at holde af hovedpersonen Renate, selvom hun egentlig er ganske ordinær.
Julia Franck: Middagsfruen
En fin fortælling om den tysk jødisk pige Helene i mellemkrigstidens Tyskland og Polen. Bogen starter dramatisk med, at hun efterlader sin syv-årige søn på banegården i Stettin. Først sidst i bogen forstår vi helt bevæggrundene for hendes valg. Helene vokser op med en far stærkt mærket af første verdenskrig, og en mor der bliver mere og mere vanvittig. Helene og hendes søster er stort set overladt til sig selv og deres egne tanker og egen kærlighed. De får mulighed for at rejse til Berlin, hvor et nyt liv åbner sig. Her møder Helene den store kærlighed hos Carl. Hun mister ham desværre, og som krigen nærmer sig, bliver hun nødt til at træffe nogle dramatiske valg.
Jeg synes bogen var lidt svær at komme ind i, men da jeg vendte den sidste side, havde den alligevel gjort stort indtryk på mig. Man sidder tilbage med en følelse af taknemmelighed over ens nemme liv – dét kan litteratur heldigvis også.
Miriam Toews: De flyvende Troutmans
En vanvittig, melankolsk og morsom road-book om Hattie der er nødt til at forlade sit eget liv i Paris for at tage sig af sin psykisk syge søsters børn. Hattie tager sin nevø og niece med på en tur gennem USA for at finde børnenes far. Det er der kommet en livsklog lille bog ud af, synes jeg. Børnene er morsomme og elskelige samtidig med, at de er helt uudholdelige. På turen gennemgår både Hatiie og børnene en renselsesprocess i forhold til deres liv og finder sig selv midt i alt rodet. Det er på mange måder en “nem” bog. Forstået på den måde at sproget og historien lige så let tager dig med fra den ene side til den næste, og man nyder bare lige så stille turen.
Guy Delisle: Pyongyang
En helt fantastisk Graphic Novel om livet i Nordkorea. Bogen er selvbiografisk og beskriver forfatterens ophold i landet. Delisle er på et kort ophold for at hjælpe til med nogle tegnefilm. Og han beskriver på en og samme gang forholdene i det stramt styrede land med humor og tristesse. I kufferten har han Orwells 1984! Han får glimrende beskrevet de mennesker han møder. herunder også sin egen undren over tingenes (og menneskenes) tilstand i det kolde land.
Ove Bjørn Petersen: Franske fortællinger
Forfatteren har udvalgt 17 danskere, der kom til at leve deres liv i Frankrig og på en eller anden måde præge det franske samfund. Bogen er i og for sig spændende historisk. Nogle af navnene kendte jeg, andre havde jeg aldrig hørt om. Men bogen irriterer mig i al sin frankofili, selvom jeg godt ved, at det måske var hvad man kunne forvente, emnet taget i betragtning. Alligevel generer det min læsning, at jeg hele tiden skal høre om landets fortræffeligheder og personers udsøgte evner for det ene eller det andet. Det bliver lidt sødt og overfladisk det hele.
Efter at have læst “Flugten fra camp 14”, stoppede jeg straks op, da jeg hørte om denne bog. Johnson er blevet meget rost for den, og det er da også en virkelig godt bog. Modsat “Flugten fra camp 14” er det dog ren fiktion, omend baseret på et stort researcharbejde. Bogen er delt op i to dele, som desværre ikke hænger så godt sammen. I første del hører vi om den forældreløse dreng, der bliver udtaget til at kidnappe japanere. Senere lærer han engelsk og arbejder som radiomand. Han kommer endda med på en hemmelig ministeriel tur til Texas, bare for at blive smidt i fangelejr når han kommer hjem. I anden del flygter han fra fængslet, ved at tage en anden identitet, og det er specielt i anden del, at bogen får min opmærksomhed. Man føler med den unge mand og hele det koreanske folk, efterhånden som det bliver skåret mere og mere ud i pap, hvor grotesk det nordkoreanske liv er. En absolut anbefalelsesværdig bog.
Antoine De Saint-Exupéry: Den lille prins
En klassisk fortælling som jeg fik lyst til at genlæse. Jeg har aldrig helt forstået begejstringen, den har aldrig rørt mig så temmelig meget. Måske var jeg for ung, da jeg læste den første gang? Det var nu en succes at genlæse den. Den ER virkelig sødmefuld, og den ER virkelig poetisk. Måske lidt FOR sødmefuld og poetisk til nogensinde at blive min yndlingshistorie.
Harriet Worsley: 100 ideas that changed fashion
Hyggelig sofalæsning hvor man lige kommer forbi alle de store tendenser. Kort og kontant fortalt med masser af billeder. God som en introduktion eller som en genopfriskning.
Antonio Mancinelli: Fashion Box, the immortal icons of style
Bladrelæsning. En kort introduktion til hvert emne, fx T-shirt eller LBD, og dernæst en masse billeder. Jeg synes dog ikke alle billederne var lige velvalgte, men det er selvfølgelig et spørgsmål om smag. Lige lovlig overfladisk hvis man rent faktisk gerne vil vide noget om emnet.
Blaine Harden: Flugten fra camp 14
Dette er den utrolige historie om en ung mands utrolige flugt fra en uhyggelig fangelejr. Vistnok det eneste tilfælde af flugt, fra en nordkoreaner født i fangeskab. Historien er så uhyggelig og barsk, at det næsten ikke er muligt at tro det. Hvordan man må kæmpe for maden hver dag, hvordan man kan blive tvunget til at angive forældre for at overleve, hvordan man kan leve et liv uden at ane, at der findes en verden udenfor, og hvordan man kan leve i 20 år uden at have én eneste ven. Vi hører så sjældent om Nordkorea, men her er virkelig en historie, der er værd at lytte til. Desværre synes jeg ikke den er så godt skrevet, men det er en detalje i forhold til hvor vigtig historien er. Læs den endelig!