Daffodil derudaf

Arbejdet med Daffodil går derudad. Det betyder jo at der skal vindes garn op. Hvorfor er det for øvrigt at noget garn sælges i bundter og andet i nøgler? Er det ren marketing? Måske virker bundterne lidt mere “jeg-har-lige-farvet-det-selv-ude-i-min-kostald-agtige”? Og hedder der overhovedet et bundt? Når det er broderigarn hedder det jo en “dukke”.

Det var lige en “side-tanke”. Her bliver der i hvert fald vundet garn op. Jeg bruger en garnvinde jeg har fået af min mor. Det har vist engang været min Bedstemors. Den knager og brager når man bruger den, men den gør ellers arbejdet fint.

 

Rester af rester af rester…

Jeg fik for et stykke tid siden et ordentlig læs Liberty rester. Dét var virkelig en dejlig dag. Siden har de ligget på mit bord og kigget på mig. Så kom jeg i gang med et tæppe til den mindste og det er godt på vej. Jeg har fået sat bagbeklædning på og skal i gang med at quilte. Men så lå der alle de dér rester fra tæppet og kiggede på mig. Dem har jeg nu samlet fuldstændigt usystematisk i noget crazy patchwork. Egentlig skulle der faktisk broderes hen over syningerne, men det bliver ikke denne gang. Jeg havde tænkt at det skulle ende som en tevarmer, da jeg faktisk ikke har nogen. Det ender altid med at en foldet avis blive lagt hen over tekanden…. dét kan man jo ikke ligefrem kalde for supertjekket!

Fra crazy patchwork’en er der også rester:

 

De er dog for små til at jeg kan bruge dem til noget, så de ryger ud….. eller er de? Kan man egentlig bruge så små stykker stof til noget?

Nu skal det være

Alle de Liberty rester jeg fik for et stykke tide siden har ligget og kigget på mig. Jeg har sorteret dem i farver og det er meningen at de røde og lilla skal bruges til et sengetæppe til den lille. Hun “HADER” godt nok lyserød siger hun, men har alligevel accepteret farverne da de jo er “totalt mere pinkagtige… mor”. Så der er altså håb om at hun vil synes om tæppet. Jeg er ikke den store patchwork-wiz og derfor bestemte jeg mig for et mere “vi syr-lige-noget-sammen-look”. Det virker faktisk fint. Jeg har synet derud af. Jeg har syet lange række og vil så til sidst lægge rækkerne op ved siden af hinanden som det passer bedst. Altså både noget helt tilfældigt (hvordan stykkerne sidder sammen i rækkerne) og noget lidt styret (rækkernes placering i forhold til hinanden.) Her har jeg lagt rækkerne op.

Jeg tror det bliver okay og tilpas “vi-syr-lige-noget- sammen-agtigt”. Så er der lige det dér med at finde noget til bagbeklædningen (jeg tror jeg har et stort stykke i skabet der kan bruges) og så skal det jo quiltes… hvordan gør man dét?

Fine knapper

Her kommer et udvalg af de knapper jeg købte på Sonora Quilt Show:

Først de her fine små glasknapper. De vil passe perfekt til en helt enkel skjorte. Jeg synes motivet er så fint og så enkelt at det sagtens ville kunne gøre sig som broderi også.

Så faldt jeg pladask for de her måneknapper. Hun havde dem i forskellige størrelser og jeg valgte de store. Jeg synes de kunne være fine på en taske. Feks på store yderlommer på en lidt grovvævet taske. Ansigterne er monteret på en træbaggrund. Selve ansigterne er lavet i ben.

Og så var der også lige disse smukke påfugle. Samme materialer som månerne. Men er de ikke fine i farverne. Jeg købte 4 stk og regner med at de skal sidde på en vinterfrakke, når jeg lige finder det rigtige stof.

Knapper

På min dejlige ferie til Californien med familien kom vi lige forbi (i hvert fald kun en meget lille omvej) et Quilter’s show. Dét måtte jeg jo se. Tre store haller med fantastiske amerikanske “quilts”. Nogle helt fantastiske og andre helt afskyelige. Feks har jeg svært ved at se ideen i orange halloween quilts!. Man måtte desværre ikke tage billeder. Der var også nogle få stande med alverdens man har brug for til systuen. Der i blandt butikken “missing a few buttons” der desværre ikke har nogen hjemmeside. Til gengæld havde de knapper… i massevis… i kassevis … og i spandevis. Hér fik jeg heldigvis lov til at tage et par billeder.

 

Der var de sjældne knapper. Typisk kun en enkelt eller to af hver. Antikke, håndmalede, emaljeknapper. Fint præsenteret.

Der var de fantastiske knapper, man aldrig havde set før.

Der var de smukke knapper. Feks glasknapper fra Kina.

 

Og så var der alle de andre knapper.

Jeg fortalte ejeren at hun da måtte have verdens bedste job. Mens jeg stod der kom der ældre damer med knapper hjemmefra. En enkelt dame (hun var omkring de 70) havde fire glasknapper som hun havde arvet efter sin oldemor. Jeg var helt væk! Og ja, jeg købte lidt knapper…. fortsættelse følger…

 

 

…. og familien. Heldigvis var det et hesteshow lige ved siden af. Dér kunne de bruge lidt tid mens jeg så på knapper!

Hvem har egentlig fundet på det dér Halloween?

Det har Fætter BR faktisk, læste jeg i avisen. Butikskæden var den første til at introducere Halloween herhjemme. Og nu hænger vi på den! Halloween har rigtig taget fart de senere år og der er masser af penge i dét fordi det ikke kun er for børn men i høj grad også for de unge (og måske også de voksne?). Herhjemme er halloween i hvert fald blevet “almindeligt”. Det betyder at der skal findes kostumer frem. Den store ville være “sådan en fin dame der lokker og så laver folk om til vampyrer”! Hun havde lavet en fin tegning af kjolen og vi fandt skinnende rødt stof den kunne sys af. Den lille fandt et sørøverkostume i kassen. Dejligt når der er genbrug – det blev hun ikke mindre uhyggelig af.

Årh ja, så så man lige hende… hurtigstrikkeren!

Jeg har strikket i hvad der føles som altid, men det er nok siden jeg var en 9-10 år gammel. Jeg har strikket store ting og små ting, lette og svære, men af en eller anden grund er jeg aldrig blevet rigtig god til det. Det bliver aldrig HELT som jeg havde tænkt mig og selv om jeg laver strikkeprøver bliver størrelsen alligevel altid lidt forkert. Det er en gang lykkedes mig at strikke en sweater til den lille, hvor det ene ærme var 4 cm længere end det andet (og vi taler altså str. 2 år!) og dét selvom antallet af pinde faktisk var mindre. Det var simpelthen min strikkefasthed der stille og roligt var vokset. Men nu synes jeg at det er gået så godt med de sidste projekter, at jeg har mod på strikningen igen. Jeg var i Uldstedet i torsdags og købte ind til Helga Isagers Daffodil som jeg synes er så fin.

Og se så lige her hvor langt jeg er kommet:

Ryggen er så godt som færdig! Og ja, jeg ved godt at der findes nogen derude der kan strikke sådan en lille sag på en eftermiddag… men det kan jeg ikke, så lad mig nu juble!

Og så lige et debatindlæg om garnindkøb: Mulighederne på nettet er mange, men jeg kan godt lide at se og røre ved garnet. Men jeg synes snart det er svært at finde en ordentlig garnbutik. Og jeg vil egentlig også gerne støtte detailhandlen. Men hvis betjeningen er middelmådig kan jeg vel ligeså godt købe på nettet. Hvor er det bedste sted at handle garn i Storkøbenhavn?

Når man ikke kan se skoven for bare træer.

Jeg måtte selvfølgelig besøge den fantastiske stofbutik i San Francisco som jeg tidligere har omtalt. Her står jeg så…. lidt betuttet. Der var så meget og det hele var så fint. En hel etage bare med bånd og knapper (dér måtte man ikke tage billeder). Men det endte med at jeg købte ingenting! Kender I det? Når man ikke kan se skoven for bare træer?

Til de kolde tider

Jeg er lige hjemvendt fra fem skønne uger med familien i Californien. Jetlag er én ting, men holdt da helt op hvor er her koldt!!! Så var det jo heldigt at jeg lige nåede at få denne her færdig inden vi tog afsted. Opskrift er fra hendes verden og garnet er vist fra Onion. Jeg er helt høj på strik for tiden fordi jeg synes jeg faktisk får lavet noget færdigt. Hurra for dét.

Man må hækle på flyveren!!

Dét vidste jeg ikke…. man må også strikke har jeg fundet ud af. Jeg forstår ikke helt logikken i at man ikke må have en flaske vand med, men gerne lange spidse jernpinde. Jeg har lige besøgt min kusine, der er pilot, og hun kunne heller ikke forklare mig det. I hvert fald er jeg glad for at flyveture kan bruges til noget fornuftigt. Jeg var for nylig i Venedig og fik lavet alle disse fine blomster.

Ideen var at sætte dem sammen til et sjal eller et halsterklæde. Dét er virkelig et restearbejde. Men da de lå allesammen dér på bordet blev jeg alligevel i tvivl om farverne… måske var det pænere at holde det i én farveholdning. Feks forskellige nuancer af grå? Og hvordan skal jeg sy dem sammen? Er der nogen ideer? Er det feks smartest at lave et papirsmønster som man så derefter lægger blomsterne ovenpå?