Vupti!

Nogle uldrester og en dygtig teenager og vupti! har man nogle fine puder😊

Advertisement

Nå, men det tog da kun 3 1/2 år…..

Det er nemlig 3 1/2 år siden at jeg lavede det første indlæg om dette tæppe. Heldigvis skrev jeg også i indlægget, at jeg ikke ville stresse over arbejdet, det måtte tage den tid, det skulle. Og det har det så gjort. Ind i mellem har det også ligget godt skjult under andre projekter. Men nu er det færdigt. Måler 2 m x 1.6 m, så det er dejligt stort. Alle lapperne er Liberty ligesom den brede kant og det smalle kantebånd. På bagsiden er en lækker italiensk skjortebomuld der “knitrer” skønt. Jo jeg er glad, og også familien. Det er allerede blevet sofaens yndlingstæppe 🙂tæppe 6tæppe 5

tæppe 4tæppe 2tæppe 1Follow on Bloglovin

Broderiet har fået en plads

Broderiet fra den dejlige dag hos Karen Marie har fået plads på en pude. Jeg har sat det sammen med forskellige Liberty rester og det er blevet fint synes jeg. Jeg har brugt en monteringspude, men jeg synes egentlig bedre om “rigtige” puder. Selvom betrækket her er syet 2 cm mindre end pudens mål, virker det stadig lidt stort. Rigtige puder fylder ligesom betrækket lidt bedre ud. Men det er vist en detalje, synes jeg, for puden passer da rigtig fint til vores sofa.

Byens puls

I går i Berlingske Tidende, i tillægget AOK tog man som altid byens puls.

Men hov… jeg fik lige øje på noget…

Jeg elsker hvad jeg laver, og det kan jo ikke lige udskiftes med atomfysik, og verden har også brug for de små ting, og æstetik er jo også vigtig, og vi kan jo ikke alle sammen redde verden, og de små ting er jo også vigtige, og….. og…… og alligevel synes jeg de har en lille smule ret….

Det må gerne tage tid

En fredag aften i selskab med familien og Disneysjov kan resultere i dette her:

8 blomster blev det til. De skal sys sammen og der skal flere blomster til og til sidst skulle det gerne ende med et tæppe. Jeg har bestemt at der ikke skal være noget blomstermønster eller andet i den stil. Jeg sætter bare de forskellige blå nuancer sammen og håber at det ender med et blåt “hav” af en eller anden slags. Jeg har lovet mig selv ikke at stresse over dette arbejde. Det må tage den tid det tager. Det ligger tæt på TV-sofaen og indimellem (mest om fredagen som egentlig er det eneste tidspunkt jeg rigtig ser TV) bliver der syet lidt på det…. dejligt arbejde, faktisk…

To sjæle én tanke

Og det er endda en “sjæl” jeg aldrig har mødt. Efter at have taget billede til dette indlæg så jeg at Marapytta lige har skrevet om præcis det samme. Nemlig patchwork limens lyksaligheder. En veninde så forleden mit crazy patchwork penalhus og spurgte om jeg så nu  havde nået patchworkalderen 🙂

Og jeg må tilstå at det har jeg vist. Men kun fordi limpennen hjælper mig. Det der med at ri alle de små sekskanter inden man syr dem sammen har altid virket helt uoverkommeligt. Men så opdagede jeg limpennen. Det er hurtigt, nemt og legende let. Også at fjerne pappet igen bagefter. Og resultatet bliver fint.

På kursus hos Karen Marie blev jeg også introduceret til limsprayen af Jette. Helt fantastisk skulle det være når flere lag skal sys sammen som f.eks til tæpper. Det må jo også prøves. Både pen og spray kan vist købes blandt andet her.