Nå, men det tog da kun 3 1/2 år…..

Det er nemlig 3 1/2 år siden at jeg lavede det første indlæg om dette tæppe. Heldigvis skrev jeg også i indlægget, at jeg ikke ville stresse over arbejdet, det måtte tage den tid, det skulle. Og det har det så gjort. Ind i mellem har det også ligget godt skjult under andre projekter. Men nu er det færdigt. Måler 2 m x 1.6 m, så det er dejligt stort. Alle lapperne er Liberty ligesom den brede kant og det smalle kantebånd. På bagsiden er en lækker italiensk skjortebomuld der “knitrer” skønt. Jo jeg er glad, og også familien. Det er allerede blevet sofaens yndlingstæppe 🙂tæppe 6tæppe 5

tæppe 4tæppe 2tæppe 1Follow on Bloglovin

Pude

Pigen på tolv har syet en pude til sin bedstemor. Hun har været i Libertyskuffen og fundet de fineste rødbrune og blå farver. 25 firkanter på hver side. Og præcisionen? Den er vist også i orden 🙂pude 2

pude 3pude 1

Follow on Bloglovin

Mere genbrug

Det har været en fornøjelse at undervise hos FOF i dette efterår. Der er blevet syet en bred vifte af kjoler, jakker m.m. Der har været folk i alle aldre. Jeg har også haft fornøjelsen af en 6. klasses elev som er gået til opgaverne med krum hals. Her er det hendes seneste hit; en taske syet af lutter gamle cowboybukser. Jeg synes specielt hanken er ret god. Hun har simpelthen klippet en linning af og brugt den direkte. “Jeg kan godt lide når det trævler”, sagde hun 🙂

taske 1 taske 2

Der er stadig plads på forårsholdet, der starter torsdag aften d. 31. januar og kører hver anden torsdag aften frem til d. 25. april. Så hvis du har lyst til at sy på et hold med super hyggelig stemning, så meld dig til her.