Hurtige gamacher

Inden ferien syede jeg gamacher til min yngste. De kan sys i løbet af 5 komma nul dut – sådan cirka. Det røde stof er fra Stof og Stil, stjernerne er fra Stof 2000 og de fine blå blomster er fra Liberty. Jeg lægger som regel op med en tvillingenål, men er også ret glad for zigzag. Gerne i en kontrastfarve som på de grå.

Og så lige et sytip:

Hvis jeg lægger op med tvillingenål, skal det overskydende sømrum jo klippes af bagefter. Selvom jeg er rigtig glad for min store saks, er den ikke egnet lige til det her. Jeg bruger i stedet en lille saks med runde spidser. På den måde kan jeg lade saksen ligge parallelt med stoffet, og spidserne får ikke fat i jerseyen, så man kommer til at klippe huller, der ikke skulle være der.

Advertisement