Feminin bluse

Jeg er glad for min nye bluse 🙂 bluse 2

Umiddelbart nem at gå til, men crepe chiffon er lidt vanskeligt at sy i. Så jeg valgte at sy alle kantebåndene på i hånden, og så tager det jo lidt tid. bluse 1

Stoffet er crepe chiffon fra Stof og Stil. Blusen er syet som en opfordring fra en af mine kursister og er fra Burda 7/2012 model 117bluse 4bluse 3

Advertisement

Fin bluse

Ea bluse 1 Ea bluse 2 Ea bluse 3Teenagedatteren har syet bluse. Hun var med i Stof og Stil og valgte både stof og mønster. Jeg er ikke så vild med deres mønstre, at det gør noget. Men jeg kan godt se, at det er nemt: Pakke ud – lægge på stof – klip – sy.

Hun har selvfølgelig fået hjælp og vejledning undervejs og jeg har syet trensen til knappen, men alligevel…. er hun ikke dyyyygtig 🙂

 

Follow on Bloglovin

 

Vest og bukser

Flere af stofferne fra Stof og Stil har bevæget sig fra hylden og over på barnet. En vest mere er det blandt andet blevet til. På kanterne er der satin biser og kantebånd med en lille hæklet kant. De er begge fra kassen (som ind imellem virker utømmelig). Bukserne med elastik i talje og ben er lavet i “kina-stof” som pigen selv har valgt. Det er ikke specielt holdbart, men det skinner og tiltaler derfor en femårig. Jeg synes begge dele klæder hende umådeligt… men jeg er måske ikke helt objektiv….

Eget design

For første gang i flere år har jeg kastet mig ud i strik efter eget design. Ved besøget i Stof og Stil  røg der garn i kurven og det er jeg nu gået i gang med. Jeg har lavet skitse og jeg har regnet masker ud og nu er jeg gået i gang med strikkeriet. Jeg er forventningsfuld og også lidt nervøs…. hvad nu hvis det bare er totalt spild af arbejde?

Jeg er en trykkoger!

Jeg synes at kunne huske (og det kan godt være at det overhovedet ikke passer) at trykkogere var vældig smarte i slutningen af 70’erne, starten af 80’erne. Jeg kan i hvert fald huske at jeg benovet fortalte min mor om en af mine skolekammerater der havde sådan et apparat derhjemme. Min mor var ikke imponeret, og gav igen med at en trykkoger jo kunne eksplodere hvert øjeblik det skulle være (jeg tror ikke det var hendes præcise ord… min mor er nemlig meget diplomatisk). Her i weekenden kom jeg til at tænke på sådan en trykkoger-eksplosion. Jeg var nemlig med hele familien i Stof og Stil i Roskilde. Nu har jeg virkelig holdt igen med stofindkøb siden denne blok startede og ligesom en trykkoger, så er det altså bare begrænset (åbenbart) hvor meget jeg kan klare. I hvert fald røg låget fuldstændigt af hos Stof og Stil.

Og det her var bare et lille udvalg af alt det jeg “havde brug for”. Der er købt ind til sengetæppe til den store, pyjamaser, bukser og meget andet godt. Og så alt det løse… feks strygemærker som man bare ikke kan leve uden. Det er efterhånden mange år siden jeg har været i stof og stil. Hvis jeg skal sy til mig selv, feks en vinterfrakke, synes jeg ikke de har det rette udvalg. Men når vi taler bomuldsprint til feks et sengetæppe så er det, det helt rigtige sted.