Jeg har snart ikke tal på hvor mange pyjamaser, jeg har syet til mine piger. Her kommer den seneste i rækken. Str 14 år, så er man åbenbart stadig ikke for stor til mors hjemmesyede 😊.
Pyjamas
3
Symaskinen stod ellers ret stille i vinterferien. Men den fik dog lige spyttet en pyjamas til den ældste ud.
Stoffet er købt for et års tid siden i Stof og Stil og er en ret kraftig jersey kvalitet. Mønstret er lavet med udgangspunkt i et Meedom mønster. Jeg har bare lagt op med en zigzag. At lægge op med tvillingenål er egentlig pænere, i hvert fald mere elegant, men til en pyjamas er zigzag fint, synes jeg. Der er rib af stoffet i halskanten. Man kunne godt dække syningen til med et bånd, men igen… det er “kun” en pyjamas.
I livet er der en elastik og en løbegang med et bånd af stoffet.