Toiletpung eller måske (stort) penalhus

En lille rest + plus en anden lille rest + en lynlås fra skuffen, og så har man en fin toiletpung.

De neon ender på lynlåsen er bævernylon, som også er inde i tasken. Det giver den lidt stabilitet.

pung 1 pung 2

Advertisement

Bukser

Et par bukser, er det blevet til (som her har været på arbejde hele dage…..)bukser 3

Det er et gammelt buksemønster uden dikkedarer, ingen lommer eller noget. Der er usynlig lynlås midt bag. Taljen har jeg afsluttet med et neon grosgrain bånd.

bukser 2

Der er også lagt op med grosgrain forneden. Jeg havde kun lige nøjagtig det stof jeg skulle bruge, så det er en måde at spare lidt oplægning på. Og så kan de bruges med eller uden neonopsmøg 🙂

bukser 1

Neon og hør

En stille søndag, den første i lang tid. Sådan føles det i hvert fald. Det endte med en taske og en pude. Begge dele i kombinationen (krøllet) naturfarvet hør, stærk neon og lidt stjerner. Den ultra skarpe neon er en rest herfra. Puden passer ikke lige til min sofa, men jeg er vild med kombinationen af den stille og den larmende farve. Nu ryger begge dele i butikken.

neonhør

Den sidste rest af sommer

Blusen her oser af sommer, så jeg håber der kommer endnu et par solskinsdage. Den er lavet i lækker sprød broderie anglaise og tilsat lidt neon, bare så det ikke bliver alt for sødt. Modellen er fra Burda 6/2012, model 133. Ærmerne er lidt omvendte. Kun lige hæftet sammen på skulderen, og det meste af ærmet under armen. Det gør at man kan vise ret meget arm uden at det bliver for bart.

iPad cover

Som en del af Karen Maries flakonleg lavede jeg dette iPad cover. Stoffet et noget ruskindsligende noget, der lå dybt nede i restekassen. Flakonen har jeg først fastgjort med spray lim på stoffet. Dernæst har jeg broderet frit, men symmetrisk – jeg elsker symmetri (man er vel ikke matematiklærer for ingenting). Til sidst har jeg syet overtrækket sammen og tilføjet en enkelt lille neondetalje. Men jeg har ikke selv brug for et iPad cover, så derfor er det røget i butikken. Måske er der nogen, der lige står og mangler sådan ét?