Sommertop

top 1

Jeg har været så glad for denne top hele sommeren. Jeg lavede den i sommer på kursus på Emilielunden. Den er syet I liberty, som bare er det skønneste at have på om sommeren. Selvom det er et lille mønster er der mønstertilpasning midt for – bare fordi det er flottere. Kantebåndene har jeg syet til i hånden.

top 3 top 2

top 4

Advertisement

Sommerkjole

Det skønneste stykke viscosejersey fra Liberty er blevet til den blødeste og dejligste sommerkjole. Jeg elsker den, og den føles som ingenting at have på. Jeg har brugt Onion 2019, og det virker hver gang! I halskanten er en tynd elastik, for at holde den på plads. Bæltet er stivet af med lidt vliseline. Forneden har jeg lagt op med en smal zigzag. (Ikke så) kvadratish, men zehr praktish und gut 🙂

kjole 1 kjole 2 kjole 3 kjole 4

 

Marapytta

marapytta 1 marapytta 2 marapytta 3For nogle uger siden var jeg så heldig at tilbringe en weekend i Rum 11 hos Line. Altid hyggeligt! Og selvom jeg har lavet en jakke før, var det alligevel det, jeg valgte at bruge tiden på. Denne gang blev den syet i Solsetur fra Liberty. Jeg er vild med min jakke, og har allerede brugt den flittigt.

Betræk dine tryklåse

Min yndlingsjakke er stadig min yndlingsjakke, og næsten endnu mere på en gråvejrsdag som i dag. Jeg lovede at fortælle, hvordan jeg har lavet de fine tryklåse, det kommer her:

Jeg klipper en cirkel af stoffet ud. Diameteren skal være det dobbelte af tryklåsens.1

2

Så laver jeg et lille hul i midten. Det er vigtigt at hullet ikke bliver for stort. Man skal kun lige kunne presse tryklåsen igennem.  Her er det vist med en “han” tryklås. Samme teknik gælder for en “hun”.3

4

For at have mere at holde i, og for at hullet ikke skal forskubbe sig, når jeg arbejder med en “hun” tryklås, samler jeg de to tryklåsdele på et stykke karton. Her er det karton’et de sad på ved køb.

5

Så syr jeg med lange sting rundt i kanten og trækker stoffet sammen efterhånden.

67

Når jeg er nået hele vejen rundt, skal stoffet ligge fladt bagpå tryklåsen. Jeg hæfter ende ved at sy på tværs flere gange.8

Og vupti 🙂

9

Jeg limer ikke hullet. På størstedelen af hulkanten er der klippet på skrå af trådretningen, så der trævler det ikke.

 

 

Follow on Bloglovin

 

Foråret er landet

jakke 3

Jeg har syet mig en forårsfrakke, og jeg er så glad for den. Når man syr selv bliver resultatet nogle gang sådan “tjaa”, andre gange bliver det lige, som man vil have det. Denne gang hører til de sidste af slagsen.

jakke 1

Mønstret er model 103 fra Burda 10/2013, men jeg har lavet ærmerne en del smallere. Lommerne er også meget lave. Dem vil jeg nok flytte op, hvis jeg syr frakken igen. Det ser godt ud, at de sidder så lavt, men det er lidt upraktisk.jakke 2

Farven er syrlig gul (lidt svært at se), og det var svært at finde et passende foer. Jeg satte derfor lysegrønt foer i og kantede med et lyserødt tittebånd.

jakke 6

Farverne går igen i frakkens store tryklåse, i mærket i nakken og i lommefoeret. Det er altsammen fra Liberty. Tryklåsene har jeg selv betrukket – det fortæller jeg om en anden gang. jakke 5jakke 4jakke 7

 

 

 

 

Growing fonder

“Growing fonder” hedder dette smukke print fra Liberty. growing 1

Jeg faldt pladask for det poetiske udtryk. Der er faktisk en lille smule sølvprint på, noget jeg normalt slet ikke er til, men det var så lidt, at det ikke kunne holde mig tilbage 🙂

growing 4growing 2

Knapperne er fra skuffen men passer perfekt.  growing 3

Mønstertilpasningen er også lige i øjet, hvis jeg skal sige det selv.growing 5

Alt i alt superglad for min nye bluse. Men så var det at jeg så den her:manon_collage_1600x971

Den er bare SÅÅÅÅ fin! Jeg glemmer straks alt om at jeg ikke er 150 cm høj og ikke vejer 40 kilo, den er bare så yndig. Måske jeg bliver nødt til at købe noget mere stof….Follow on Bloglovin

Silketørklæde

Jeg har lavet mig et dejligt nyt tørklæde. 100% silke, og det kan man ret nemt blive afhængig af. Det er varmt (men ikke for varmt), blødt og lækkert.tørklæde 1tørklæde 2

 

Det er lavet af 6 stykker Liberty Satin. Dem har jeg syet tilfældig sammen til et kvadrat. Kvadratet er derefter foldet på midten og syet sammen ret mod ret, så der opstår en trekant. Det betyder at tørklædet får to forskellige sider. Her er der ikke den store forskel, men jeg har tidligere lavet nogle hvor jeg har lavet fx en lys og en mørk side.tørklæde 4

 

 

tørklæde 3Follow on Bloglovin

Nå, men det tog da kun 3 1/2 år…..

Det er nemlig 3 1/2 år siden at jeg lavede det første indlæg om dette tæppe. Heldigvis skrev jeg også i indlægget, at jeg ikke ville stresse over arbejdet, det måtte tage den tid, det skulle. Og det har det så gjort. Ind i mellem har det også ligget godt skjult under andre projekter. Men nu er det færdigt. Måler 2 m x 1.6 m, så det er dejligt stort. Alle lapperne er Liberty ligesom den brede kant og det smalle kantebånd. På bagsiden er en lækker italiensk skjortebomuld der “knitrer” skønt. Jo jeg er glad, og også familien. Det er allerede blevet sofaens yndlingstæppe 🙂tæppe 6tæppe 5

tæppe 4tæppe 2tæppe 1Follow on Bloglovin

Nemme personlige notesbøger

IMG_0903Jeg har købt en stak notesbøger i Søstrene Grene. Nu har jeg gjort dem til min egne med lidt Liberty fra restekassen og nogle fine knapper.

Sådan gør man:

Først laves en hjerteskabelon i papir. Formen tegnes over på vlisofix. Hjertet klippes groft ud og stryges på bagsiden af stoffet. Hjertet klippes rent og det ekstra papirlag tages af vlisofix’en af. Hjertet placeres på notesbogen og stryges fast. Vær forsigtig, det er forskelligt hvor meget varme bøgerne kan tåle. Der zigzagges rundt om hjertet med en almindelig nål. Vær opmærksom på at have lange tråde hængende ved både start og slut. Det er ikke nødvendigt at hæfte ende. Bind en fin knap på med de lange trådender.

Follow on Bloglovin