Lidt knapper må der til

Den lækreste sorte cashmere er blevet til en (slags) trøje af den fine slags. Helt perfekt til en aften i teatret (der kommer jeg aldrig) eller til en koncertsal (der kommer jeg nogen gange).   

Jeg har pyntet med knapper rundt i halsen, og det er blevet så fint, synes jeg.  

 
Også bagpå.  

 
Jeg har ikke sat for i, men jeg har sat bånd på alle sømrum for at gøre det lidt lækkert.  

 
Mønstret er fra et gammelt Patrones nummer, men jeg ved desværre ikke hvilket.  

 

Reklamer

Grønt forår

Ja, det er måske ikke forår endnu, men grønt er det.

grøn 1   Let og luftig trøje strikket med udgangspunkt i Uldstedets opskrift. grøn 4

Den er strikket rundt og derefter klippet op til cardigan. Syningerne har jeg dækket med bånd fra gemmerne.grøn 3

Knapperne er hornknapper. Jeg har fået dem som prøve engang, og de er faktisk ikke nøjagtig samme nuance, men jeg synes de fungerer fint.

grøn 2Jeg er godt tilfreds med resultatet. Ja, halsen er blevet lidt lille (men jeg bærer den alligevel altid åben), strikket er ikke helt jævnt (men det er jo også meningen at den skal være luftig) og båndet passer måske ikke perfekt til (men så fik jeg brugt noget af det jeg havde).

Jooo, det er godt nok 🙂

 

 

Nemme personlige notesbøger

IMG_0903Jeg har købt en stak notesbøger i Søstrene Grene. Nu har jeg gjort dem til min egne med lidt Liberty fra restekassen og nogle fine knapper.

Sådan gør man:

Først laves en hjerteskabelon i papir. Formen tegnes over på vlisofix. Hjertet klippes groft ud og stryges på bagsiden af stoffet. Hjertet klippes rent og det ekstra papirlag tages af vlisofix’en af. Hjertet placeres på notesbogen og stryges fast. Vær forsigtig, det er forskelligt hvor meget varme bøgerne kan tåle. Der zigzagges rundt om hjertet med en almindelig nål. Vær opmærksom på at have lange tråde hængende ved både start og slut. Det er ikke nødvendigt at hæfte ende. Bind en fin knap på med de lange trådender.

Follow on Bloglovin

En skjorte

Skjorten her blev færdig i foråret, og I var så søde at hjælpe med valget af knapper. Den har hængt i skabet i løbet af sommeren, men med efterårets komme, har jeg igen lyst til at finde den mørke bluse frem.

Jeg er rigtig glad for den, men ville måske forlænge de 3/4 lange ærmer, hvis jeg skulle sy en ny udgave .Mønstret er fra Burda 3/2912, model 127.