Den ligner en kittel, og jeg elsker den. Syet i kraftig cupro fra FabricMinds og med de blødeste kantebånd fra MeteMeter. Modellen er fra Alt om Håndarbejde nr 3/2016. 
Den er næsten endnu pænere fra vrangsiden. Måske er det næste projekt. 
Min yndlingsarbejdstaske har i længere tid trængt til en kærlig hånd! Det har ærgret mig da, den faktisk gik i stykker, kort tid efter jeg købte den for en mindre formue i Italien. Jeg HADER når helt nye ting går i stykker!! Men foret var altså smuttet ud af syningen foroven på tasken, og det så forfærdeligt ud, og det har det vel snart gjort et års tid….
Så jeg pillede kantebåndet foroven på tasken af.
Faktisk var den rå kant rigtig pæn, men den ville nok kun holde en formiddag.
Så jeg klippede et stykke kantebånd, som jeg syede på à la Marapytta. Dvs. fra vrangsiden og uden af bukke det først. Jeg brugte en lynlåstrykfod, da det ellers var helt umuligt at komme forbi hanke og hængsler på tasken. Med lynlåstrykfoden var det ikke mere umuligt, bare helt ualmindeligt bøvlet!
Så blev kantebåndet bukket om til retsiden, bukket ind og stukket fast.
Og tasken kan bruges igen. Måske ikke syteknisk det smukkeste resultat. Det var altså helt fantastisk bøvlet at få hængsler osv forbi trykfoden. Men jeg satser på at det “svaj” der er i kantebåndet bliver smukkere i brug 🙂
Endnu en pyjamas til den store. Den sidste var en succes for pigen selvom der ikke rent syteknisk var det store at råbe hurra for. Kantebånd i jersey, det er altså bare lidt bøvlet. Denne gang gik det meget bedre og jeg er ganske tilfreds. Jeg har strukket kantebåndene en ganske lille smule da jeg syede dem på og det gjorde det hele meget nemmere og også en del pænere.
Okay, den er måske lige rigelig lang på benene… men pigen synes det er så hyggeligt!
ea-o 