Tunesisk hækling

 

Jeg har hørt, at Pernille Cordes’ smukke bog “Tunesisk hækling til dig og din bolig” er på vej i andet oplag. Jeg er stadig lidt stolt over, at det er mig der har lavet syarbejdet 🙂IMG_3105

Advertisement

Butterfly

Jeg er ved at hækle butterflies til Designkartellet. De er overalt på nettet. Se fx de fine billeder nedenfor (klik på billederne for link). Af danske sider kan nævnes Frøkenen og Baronen og Karamella, der begge har lavet fine eksemplarer.

Mine butterflies er stadig lidt i forsøgsfasen. Men jeg tror på at de nok skal blive fine. Her er det foreløbige arbejde. Nu mangler der bare et bånd rundt om sløjfen og et bånd til rundt om halsen.

Alle de hæklede blomster

Blomstersjalet er ikke glemt. Jeg har bare være så optaget af Daffodil at det har fået lov at ligge lidt. Jeg bestemte mig til at holde mig til de grå nuancer og nu er jeg kommet så langt med hækleriet at jeg kan starte på sammensyningen.  Åårh, der er mange ender. Jeg begyndte med at sy dem sammen tre og tre, det virkede ligesom mere overskueligt. Men jeg kunne slet ikke finde hovede og hale i hvordan sjalet skulle tage sig ud. Derfor har jeg tegnet et sjal på mønsterpapir som jeg nu har lagt blomsterne henover. Som det kan ses på billedet var jeg allerede kommet for langt i højre side, så dér må jeg altså pille lidt op igen. Ellers tror jeg det bliver virkelig fint. Jeg har ikke helt blomster nok, men det er ikke frygtelig mange der mangler. Sjalet virker meget løst i det og jeg kan ikke finde ud af om jeg skulle hækle en kant hele vejen rundt om det for at få mere holdning på det. Har du et godt råd vil jeg meget gerne høre det.

lyn hamrende hurtig!!

Ja, det synes jeg selv jeg har været. Den har faktisk været færdig over en uge!! Fra nu af må alle kalde mig hurtigstrikker… så længe det varer. Noro er smukt, dyrt og dejligt og jeg er super tilfreds med min nye poncho. Jeg har hæklet fastmasker rundt om kanten for at forhindre at den ruller.

noro ponchonoro poncho 2noro kanter