Guirlande

Jeg har klippet løs i de glitrede magasiner, der var på vej ud. Det er der kommet fine guirlander ud af. Jeg elsker, at min mands cykelblade også er repræsenteret.

gui 2 gui1

Follow on Bloglovin

Advertisement

Glædelig klimajul

Julen er dejlig, men den byder også på klimatømmermænd her dagen efter. I går buldrede ovn og kogeplader afsted og i dag byder oprydningen på dette:

Og vi var kun 6 mennesker og der var kun gaver fra ét hold bedsteforældre. Da jeg var lille og holdt jul hos min bedstemor samlede hun omhyggeligt alt papiret, og båndene også, for at det kunne genbruges næste jul. Det betød at man tit fik gaver der var pakket ind i lidt krøllet og slidt papir, men til gengæld var det jo i den grad klimavenligt før det blev moderne. Det grinte vi lidt af, men nu er grinet stivnet lidt. Jeg har i år gemt alle de fine stofbånd der var på pakkerne, men alt andet er smidt ud. Jeg kan heller ikke få mig selv til at sige “pas nu på papiret” til børnene når de med glæde og forventning river papiret af en kæmpe pakke. Men når jeg kigger på to sække med affald tænker jeg om jeg alligevel skulle have gjort det.