Nogle gange så spiller det bare, og man bliver så glad for det man har syet 🙂 Den sidder pænere på mig, end på min gine, men I kan vist godt se ideen med den.
Sådan er det i dag. Stoffet er en lækker meleret jersey fra stofdepotet.dk. Mønstret har jeg lavet med udgangspunkt i en T-shirt. T-shirten er skæv, så det ene ærme er kort, mens det andet er længere og draperet.
Halsen er kantet med stoffet og i nakken er sat en strimmel Liberty, bare fordi det er så pænt.
På ærmer og forneden har jeg lagt op med min Coverlock. Vi har ellers ikke været gode venner, men i dag gik det som en leg.