Mere buksedragt

Jeg har syet endnu en buksedragt til min datter. Hun var så glad for den anden og efterspurgte en mere.

dragt 3

Denne er i klassisk grå isoli fra stof 2000. Med rødt bindebånd som detalje.

dragt 1

dragt 2

I nakken en knap og en syet trense – måske skulle den have været syet fast med rødt??

 

 

Advertisement

Buksedragt

Jeg har lavet buksedragt til min datter efter Stof 2000’s mønster Fernanda. Stoffet er også fra Stof 2000, nemlig en mørkegrå Milano jersey. En ret tung jersey der egner sig godt til buksedragten. Desværre i 70% polyester, jeg havde foretrukket en anden blanding. ea 1

Stoffet var oprindelig indkøbt til et andet projekt, så der var ikke helt nok. Derfor blev belægninger, lommer og løbegang lavet i mørkgrå Tana Lawn fra Liberty. Det fungerer rigtig godt, synes jeg.ea 3

ea 4

Vi valgte ikke at sætte lynlås i nakken, men bare lave en slids med en knap.

ea 2

Mønstret fungerer godt, men vi tog hele 6 cm af overdelen, da den ellers ville have været al for voldsom. Modellen er egentlig for lavtaljet i forhold til min datters ønsker, men fordi hun er for kort til mønstret fungerede det udemærket.

 

Buksedragt

dragt 1 dragt 2

Jeg har lige købt en ny ladning Liberty. Her i blandt den klassiske Glenjade i en ny farvekombination. Den er blevet omsat til en sommerbuksedragt til min ældste. Mønstret er fra Alt om Håndarbejde nr. 6/2013. dragt 3

Jeg havde prøvet papirmønstret på hende, men da hun så skulle prøve dragten, var den alligevel for kort i livet. Så derfor blev jeg nødt til at indsætte et ekstra stykke stof i livet. Det er faktisk blevet rigtig fint. Hun er allerede ved at tale om en ekstra dragt, og der tror jeg, jeg villave samme “fejl”.

Follow on Bloglovin

 

Fejlkøb?

Jeg var på lagersalg hos Rosemunde forleden og blev vist grebet lidt af stemningen. I hvert fald kom jeg hjem med adskillige stykker tøj til både mig og pigerne. Også denne fine buksedragt, til den mindste, til 50 kroner.

lilla dragt

MEN, men, men… jeg havde vist lige glemt at hun jo “kun” er 5 og at det altså nogle gange skal gå lidt stærkt med at få lukket op på toilettet. Så er det måske ikke super let for de små fingre at få lukket 4 – 5 knapper op, mens man står dér og småtripper. Så jeg klippede knapperne af, lukkede knaphullerne og syede knapperne uden på knaphullerne. Derefter syede jeg tryklåse på indersiden. På denne måde er der en “snydelukning” som kan rives op i en fart når det virkelig gælder.

tryklåse