Heldragt

Vi var for nylig i Stof og Stil og fik selvfølgelig købt alt for meget stof! Jeg har altså MEGET svært ved at begrænse mig! Den yngste ville meget gerne have en heldragt, og jeg er jo ikke svær at overtale. Hun valgte det blødeste velourjersey med fredstegn. Lynlåsen skulle have en anden farve, og hun var sikker i sin sag, da hun så den orange. Dragten er blevet så fin, og jeg synes helt klart, hun kan være tilfreds med sit design.

Det er vigtigt at lynlåsen går helt op i hætten, for så kan man gøre sådan her:

På lomme og langs lynlåsen har jeg stukket med en tyk  jeanstråd i neonorange.

Alle ribkanterne er også orange. Jeg har brugt det samme stof som belægning på lommerne.

En super vellykket dragt, der har været ret nem at sy, synes jeg. Jeg har brugt mønster 65005 fra Stof og Stil. NB! På mønstret går lynlåsen ikke hele vejen op i hætten. Man skal altså købe en længere lynlås end der er angivet.

Og så lige et par sytips til sidst:

  • Langs forkanter har jeg strøget et stabilbånd på, inden jeg syede lynlåsen fast. Det gør det meget nemmere at sy i det levende og meget strækbare stof.
  • På lommernes kanter er der også stabilbånd. Det gør lommerne meget nemmere at sy pænt på.
  • På lommernes belægning har jeg strøget vlies.
  • Det er nemt at sy stikninger med tyk tråd hvis man bruger Topstitch nåle. Her er øjet lidt større, så tråden glider nemmere igennem.

10 thoughts on “Heldragt

  1. Hejsa:-)…. Den er rigtig fin. Vil lige fortælle at jeg præcis er færdig med nr. 14 ( alle bestiller dem hos mig i øjeblikket )
    Jeg har vagt at sætte samme stof som ribben ind i hætten også. Det giver et super færdigt resultat. Så har du ikke en grim lynlås og syningerne. Kun et råd til dig og andre:-)
    Man kan også lave denne her dragt i fleece. Jeg købte et rigtigt fint fleece tæppe til 20 kr + en lynlås til 20 kr….. Har noget tekstil farve der ligger til at skrive navn på dragten. ( print navnet i den str som de skal være, klip ud og farv ) på den måde laver jeg en dragt til 40 kr….perfekt gave til børnefødselsdagen. Ungerne er helt vilde…. Noget sjovere end at få 5 blyanter og et viskelæder.

    • Jeg plejer altid at behandle/vaske stoffet inden jeg syr. På den måde undgår man grimme overraskelser. Så jeg ville helt sikkert vaske og tørretumble, hvis det er sådan dragten skal behandles efterfølgende. God arbejdslyst🙂

    • Ja, lynlås og rib er også fra Stof og Stil. Vær opmærksom på at mønstret ikke har lynlås hele vejen op i hætten. Så du skal have en længere lynlås end der står på mønstret.

  2. Skøn og snart hopper “moren” vel også rundt i en? (faster gør gerne!)
    Jeg skal bruge en “føde-en-dreng-snart” gave og tænkte at en hæklet butterfly ville være helt på sin plads…men måske i en størrelse, så han kan bruge den til sin 1 års fødselsdag eller noget? Har du sådan en lille lækker hæklet sag liggende, eller kunne man måske bestille en? Skal dog bruge den allerede mandag d. 27 feb.? Sms/mail evt.

  3. ja, hun kan helt klart være tilfreds! Og det kan moren også med et flot syarbejde.
    Tak for tipsene, de er gode, i hvert fald for en nybegynder som mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s