Gobsmacked!!

Det siger man i England, når man er overrasket, løbet tør for ord, blæst omkuld. Og sådan havde jeg det i går, da jeg besøgte en lille bitte udstilling på Nordatlantens Brygge med min mor og min datter.”Færøsk strik: Kunst og design” hedder den, og det er jo altid spændende. Men jeg var slet ikke forberedt, på de smukke ting jeg skulle se. Billederne nedenfor, taget med et ubehjælpsomt mobilkamera, yder slet ikke tekstilerne retfærdighed.

I 2007 besøger den færøske modedesigner Jòhanna av Steinum den færøske strikkekone Katrina Maria Hansen i forbindelse med en opgave, Steinum er ved at skrive på den engelske designskole Central Saint Martin’s College og Art. Hansen har strikket i årtier og er i 2007 94 år gammel. Under besøget får Steinum også lov at se nogle af Hansens mere personlige ting. Tæpper som hun har strikket i løbet af årene, bare for sin egen skyld. Og det er disse tæpper der blandt andet vises på udstillingen. Og det er de tæpper der giver indlægget her overskriften “gobsmacked!!”. Hold da op hvor er de flotte! Helt fantastiske!

De fleste af dem er strikket som små lapper der efterfølgende er monteret. Men se lige farverne! Og se hvordan hun har tryllet med garnsammensætningen for at få de forskellige melerede effekter. Andre steder er farverne mere solide, men stadig sammensat på smukkeste vis.

Det er længe siden jeg er blevet så berørt af en udstilling som denne. Måske fordi jeg ikke var forberedt på, hvad der ventede mig, måske fordi historien om Katrina Maria Hansen er så fantastisk og også lidt sørgelig (hun døde før hun kunne nå at opleve den anerkendelse hendes arbejde har fået) men måske er det også bare fordi, disse strikværker er helt enestående unikke.

Jeg har for kort tid siden set en Kaffe Fasset udstilling som også var fantastisk smuk. Kaffe Fasset er kendt over hele verden. På samme tid har der siddet en lille dame, på en lille ø, i Nordatlanten og bare strikket! Og hun lever fuldt op til Mr. Fasset. På udstillingen ses også beklædning designet af Steinum, inspireret af tæpperne. Det er også meget smukt, men bedst var tæpperne!  Skynd dig hen og se tæpperne! De vises frem til d. 23. august.

 


Og hvis du kommer derhen, må du ikke gå glip af den fine glasigloo der står mellem huset og kajen. Man skal have nøgle i receptionen for at komme ind i den. Det er et betagende univers. Men tæpperne…. allervigtigst er tæpperne!

3 thoughts on “Gobsmacked!!

  1. Pingback: Peter Jensen « ea-o

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s