Med ståltråd og snilde

Jeg har haft praktikanter i min håndarbejdsundervisning Jeg elsker at have praktikanter. De kommer altid som et frisk pust, synes jeg. Der bliver jo ikke længere undervist i håndarbejde på seminariet, men i materiel design. Det bar praktikanternes undervisning præg af, der var ikke et eneste tekstilt indslag.

Som første projekt skulle børnene lave en beholder i metaltrådsflet. Det var et godt og meget overskueligt projekt som jeg helt sikkert vil lave med andre hold. Måske med en tekstil vinkel.

Alle elever lavede først en skitse af den skål de ville lave.

Så fik de udleveret en plade med 7 huller. I hvert af de yderste huller placeres et stykke tykt, blødt ståltråd. Det midterste hul bruges som pejlemærke. De seks stykker ståltråd skal nemlig møde hinanden på midten.

Det kan være en ide at fiksere ståltråden med noget malertape, da den nemt falder ud af hullerne. Nu sammensnøres de seks stykker ståltråd med en tyndere ståltråd. På denne måde laves stilken.Man kan også sætte malertape på spidserne af det tykke ståltråd, da de ellers nemt kan ridse. Når stilken er færdig bøjes “armene” ud så skålen får den ønskede form.

Der fortsættes nu rundt med den tynde ståltråd. Man væver rundt, altså skiftevis over og under armene. Når skålen har den ønskede form, hæftes ståltråden. Enderne på armene bukkes og fødderne bukkes.

Skålen kan pyntes med perler eller andet.

Jeg kendte ikke rigtig noget til metaltrådsflet før jeg fik besøg af mine praktikanter. Men efterfølgende stødte jeg på biblioteket på bogen “Flet med metaltråd” af Birgit Nielsen. Hun bruger ikke en plade som udgangspunkt, men der er alligevel et par fif at hente.

One thought on “Med ståltråd og snilde

  1. Det er fantastisk det de har fundet på der!!!!! Det gad jeg dælme godt selv at prøve med mine elever!!!! Meget inspirerende!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s