Hjemmelavet fødselsdagsgave

Den lille fylder 6 om et par uger og den store har længe vidst hvad hun skulle have i fødselsdagsgave. I maj besøgte vi nemlig Remisens Børnebazar og her mødte vi faster Mette og så hendes fine ugler. Begge piger synes uglerne var fine og den store besluttede sig allerede dér til at sådan én skulle lillesøster have i fødselsdagsgave, men en hjemmelavet version. Nu har vi haft et par dage hvor vi sammen har kunnet siddet ved symaskinen. Den store har tegnet og designet efter hukommelsen og jeg har vejledt ved symaskinen. Det er der kommet en superfin ugle og en meget stolt pige ud af.

Den store var igennem mange designspørgsmål: Skal den have vinger? Hvilket materiale skal den laves i? Skal maven have en lomme? osv, osv. Det endte med en ugle uden hverken fødder eller vinger (selvom det hele blev klippet for lige at se hvordan det så ud). Selve uglen, øjne og næb er lavet i filt. Maven er et stykke Liberty. Vi klippede kun èn ugle og herpå syede vi øjne, næb og mave. Delene blev sat fast med spray lim (som er fantastisk til denne type arbejde) inden de blev syet på. Hun eksperimenterede med forskellige farver tråd og forskellige sting inden hun bestemte sig for at bruge den neongule rundt om maven og rundt om selve uglen. Her syede hun med dobbelt sting så man tydeligere kunne se farven. Næb, og øjne er syet på med matchende farver og med almindelige ligeud sting. Da øjne, næb og mave var syet fast, lagde vi uglen ovenpå et stykke filt i samme farve og syede rundt om. Først herefter klippede vi uglen til. På denne måde får man et meget mere præcist arbejde. Inden i uglen har hun i bedste Build-a-Bear stil lagt et lille fint filt hjerte som også blev syet på maskine. Det synes hun så absolut var det sværeste pga størrelsen.

Jeg synes den er blevet så fin. Jeg tænkte undervejs om hun overhovedet ville forære den væk, men den er allerede pakket ind og klar til at give væk. Men slutkommentaren var dog…. “Mor, jeg vil også gerne lave en til mig selv”

Så tak til Faster Mette for så fin inspiration. Jeg håber vi kan tilgives for ikke at købe en af hendes ugler, men i stedet have glæden ved at lave en selv🙂

2 thoughts on “Hjemmelavet fødselsdagsgave

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s