Elastikmappe

Jeg har tidligere vist min udgave af Karen Maries notesbøger. Og skønt jeg er begejstret for dem så ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal bruge dem til. De er skønne som små værtindegaver, men jeg synes ikke jeg kan bruge dem … altså sådan i det daglige ikk’? Derfor har jeg tænkt at konceptet måtte udvides. Jeg bruger ofte elastikmapper på mit arbejde. De er perfekte til løse kopier, glosekort og andet materiale. Så spørgsmålet var: Kan man sy en elastikmappe?

Jeg startede med at tegne en elastikmappe af på et stykke viledon.

Dernæst strøg jeg viledonen på et stykke stof. Dette stof bliver forsiden af elastikmappen.

På bagsiden sprayede jeg med lim (min nye bedste ven) og limede derefter inderside stoffet fast.

På de lige stykker af mappen, bukkede jeg inderside stoffet om på forsiden og syede det fast på maskine. I hakkene klippede jeg bare stoffet til.

Hakkene kantede jeg med kantebånd. Jeg syede fast fra indersiden og zig-zagede derefter med neontråd fra forsiden. Jeg har nemlig købt neontråd…. og dét er for lækkert!

På bagsiden syede jeg et stykke elastik fast. Lidt omstændigt, men jeg ville gerne have at der skulle skrå elastikhjørner på fra retten. Måske kunne man også bare lukke det hele med én stor elastik.

Mappen er blevet rigtig pæn indeni. Er de ikke søde de grise?

Og lækker er den også udenpå. Egentlig var det meningen at den nu skulle dekoreres. Måske med en patchworkblomst eller to. Men jeg synes den er fin som den er og der kan sagtens dekoreres senere hvis jeg ombestemmer mig.


Advertisements

7 thoughts on “Elastikmappe

  1. …ville jeg lommefilosofere over at bruge tid på at frembringe noget smukt med hænderne, genbruge, personliggøre, gå over åen efter noget der kan købes 3 for en tyver. Jeg er sikker på at en klog kvinde – måske dig selv – kunne sammenfatte dette til et perfekt billede for en helt særlig tidsting.
    Det er så sjovt og interessant at følge din blog. For søren du har mange talenter!

  2. Hvor er den super fed, sådan en må jeg også lave – står lige netop og mangler nogle nye elastikmapper.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s