Kvinde med pinde

Jeg forsøger virkelig at blive en bedre strikker! Det gør jeg altså!

Nu har jeg f.eks lige læst denne klassiker: Debbie Stollers “Kvinde med pinde”. Det var denne bog der blandt andet var med til at starte bølgen med strikkeklubber, strikkefeer m.m. Jeg var fint tilfreds med indholdet. Den henvender sig klart til folk der er helt nybegyndere (og dét er jeg altså ikke – det ligner mine projekter bare) med fine forklaringer om masker, opslagning, opsamling o.s.v. Jeg var specielt svært tilfreds med afsnittet “Strikkedoktorens førstehjælpsguide i tilfælde af strikkeulykker”. Det er rart at vide at man ikke er den eneste der ikke strikker perfekt og at der er hjælp at hente uden at skulle trævle det hele op og starte forfra.  Et plus er også, at der er nemme og sjove opskrifter bagerst i bogen. MEN! Jeg kan ikke holde sproget UD! Ind i mellem lyder teksten som en ubehjælpsom stand-up’er. Platte vitser om ikke at drikke og strikke på samme tid, masker der skal kaldes Harry og Sally og mere i samme dur. Et afsnit har overskriften: “Sådan slår du op – og her taler vi vel at mærke om masker”. Er vi ikke alle sammen ved at dø af grin? Nu er det jo ikke fordi jeg har noget imod humor (som alle andre mennesker synes jeg selv, jeg er i besiddelse af en formidabel humoristisk sans), men bogen er jo ikke sjov. Og når noget ikke er sjovt, men forsøger at være det, bliver det bare irriterende.

…. og for at dette indlæg ikke skal give jer nedadvendte mundvige så vil jeg lige minde jer om at det er april og vejret er fantastisk!!

2 thoughts on “Kvinde med pinde

  1. Ja, det er dejligt vejr.
    Nu er smag og behag jo forskellig. Jeg mener selv at være en nogenlunde habil strikker og ikke nybegynder. Læste derfor bogen som underholdning og ikke som strikkeleksikon. Den er noget amerikansk i det, men bortset fra det… Især synes jeg den har et vist gå-på-mod og det er altid rart.
    Strikker du på træpinde? Nogle siger man ikke spænder så meget med træpinde som med metal. Det har måske indflydelse på strikkeresultatet?

    • Hej Irene. Tak for din kommentar. Jeg er enig med dig i at bogen har gå-på-mod og det er i hvert fald dejligt. Og som sagt er jeg også glad for at den hylder initiativet fremfor resultatet så Hurra for det. Men sproget kan jeg altså stadig ikke med. Jeg strikker på træpinde, men jeg strikker ret uens. Altså min spænding ændrer sig hen over arbejdet. Men jeg kan godt lide at strikke alligevel 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s