Bare man kunne strikke…

Altså sådan rigtigt! Efter min dejlige succesoplevelse med daffodil er jeg ved at finde tilbage til mit gamle jeg. Det betyder strikkefastheder der ikke overholdes, udtagninger der glemmes, projekter der ikke gøres færdige osv…

Jeg gik lidt død i mit eget projekt og startede derfor på Anette Danielsens “Lille Idas blomster”. Jeg lånte bogen på biblioteket og hele den måned var det min yngste datters yndlingsbog. Vi har bladret den igennem mange gange og sammen drømt om alle de trøjer og bluser jeg kunne strikke til hende.

Blusen skal nok blive færdig, og pigen skal nok få den brugt, men smuk er den altså ikke. Jeg synes ikke at mønsterstrikken er blevet pæn og strikkefastheden er helt ad H til (nej, … jeg lavede ikke en strikkeprøve!). Nu strikker jeg den færdig og så snakker vi ikke mere om det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s