Grå blonder

kjole 1

Til mine forældres guldbryllup i oktober var jeg så letsindig at begynde på en kjole i sidste minut. Den blev dog færdig og jeg elsker den. Den er syet i en uldblonde. Under blonden er der en sort silke crêpe og underst sort foer. Overdelen er helt tætsiddende, underdelen har vidde og et stort læg foran. Jeg har stykket den sammen af forskellige mønstre fra Burda. kjjole 2kjole 3

 

kjole 4Den skal næsten ses på, så derfor kommer her, det eneste billede fra festen hvor hele kjolen kan ses. Mit hovede er bortcensureret, da jeg både har lukkede øjne og er ved at tygge på noget :-) kjole

Royal Garden Party

Så kan den invitation fra Her Majesty Queen Elisabeth bare komme!

Jeg er super tilfreds. Måske I en dag også får lov til at se den på, dér gør den sig faktisk bedre. Den fede silke er bare så lækker. Mønstret er fra Burda nummer 5/2011, model 104. Et nemt og hurtigt syprojekt.

English rose

I anledning af  alt det royale i England, og måske også lidt for at sætte gang i en sommer der lader vente på sig, så tror jeg, jeg vil sætte fuld fart på mormor romantikken og sy mig en sommerkjole i det her stof. Super dejlig silke med en “enkel lille blomst”.

Tørklæde

Jeg har syet tørklæder. Men jeg fik kun taget billede af et enkelt. De er alle syet i den skønneste silkesatin fra Liberty. Hvert tørklæde er unikt. Libertys silkeprint adskiller sig en del fra de populære Tana Lawn print. Silken er meget mere dramatisk, sådan lidt 80′er-agtig. Men jeg synes det egner sig godt til den blanke overflade. Alle tørklæderne er til salg i butikken.

Jeg må lige se, om jeg ikke kan få taget billeder af de andre også :-)

Konfirmationskjole

Lørdag var der konfirmation og det længe ventede øjeblik hvor kjolen skulle tages i brug kom endelig. Den har godt nok voldt mig lidt kvaler den kjole. Den ser så enkel ud, men jeg måtte slås lidt med den. Specielt draperingerne (der er også draperinger bagpå) var vanskelige fordi man jo ikke kan lave dem “fladt”. Man har brug for modellen for at de kommer til at sidde ordentlig. Heldigvis var modellen sød og tålmodig og stillede op til mange prøvninger. Da først stout modellen var færdig var den faktisk meget enkel at sy. Hun virkede så glad og tilfreds med den og det gjorde mig så glad. Hendes mor og jeg har kendt hinanden i mange år, og når hun og datteren viser mig den tillid at jeg skal sy noget der er så vigtigt, så er det også utrolig vigtig for mig at det bliver godt. Stoffet er lækker silkesatin i brækket hvid. Og pigen….? Hun er jo smuk!

caroline

Dejligt bryllup

Min kusine bor i USA men var et smut herhjemme for at blive gift. Min grønne kjole blev færdig og endnu bedre… den blev lige som jeg havde tænkt mig. Det er skønt at sy selv når resultatet bliver godt. Desværre ved man det aldrig helt på forhånd. Men kjolen her er skøn og lige mig. Enkel (faktisk lidt kedelig) i snittet, men helhedsindtrykket bliver anderledes fordi farven er så speciel. Der er så mange der er “bange” for grøn, men jeg elsker det. Min mand har taget billedet…. jeg tror han skal øve sig lidt!

ad grøn kjole

Endnu bedre end kjolen var det at jeg fandt skoene! Lige dem jeg havde tænkt mig.Jeg fandt endelig end butik i Århus der havde dem og som var villig til at sende. Jeg havde jo slet ikke prøvet dem, men jeg satsede på en str 38 og de passer perfekt. Jeg blev så glad da de kom med posten. Det er jo ikke lige hverdagssko, men hvad gør det? Ind i mellem tager jeg dem frem og kigger på dem… jeg er vild med dem!

sko

Så derfor er der her lige et billede mere.

Grønne tider

Konfirmationskjolen er færdig (hvis konfirmandinden tillader det, lægger jeg et billede ind efter konfirmationen) og nu er det tid til mig selv. Der er en eksamensopgave der skal skrives, men når hjernen er for træt her sent på aftenen kan hænderne tage over og jeg kan sy lidt. Og så er det den grønne kjole der bliver arbejdet på. Den har ligget og ventet lidt, men nu er den riet og syet (og den passer) og foret er syet. Stoffet er virkelig lækker silke georgette som falder så smukt og ikke krøller. Det er købt i Vanilla Silk (de har desværre ingen hjemmeside) for længe siden, så det giver også lidt på point på lagerkontoen – 4 stks. Den skal nok blive færdig til på lørdag. Så er der bare et lille problem…. de sko jeg havde tænkt mig var udsolgt i butikken…. så må jeg jo finde på noget andet. Og så er der smykkespørgsmålet: Spinkle og yndige eller store og chunky? Imens kigger jeg på alt det grønne, min absolutte yndlingsfarve, og bliver så glad.
grc3b8n-kjole

Der er så meget der venter…

Der er feks en konfirmationskjole som skriger på de sidste sting (jeg tror den bliver rigtig fin), og der er et pensum der venter på at blive læst, og sidst men ikke mindst, er der en eksamensopgave der venter på at blive skrevet. Jeg elsker at gå i skole og videreuddanne mig, men af en eller anden grund kommer eksamen altid som lidt af en overraskelse. Som en overspringshandling ville jeg lige rydde lidt op og fandt så denne her turkise silkesag. Den er syet for år og dag tilbage og lå egentlig klar til at komme en tur med på loppemarked. Men nu overvejer jeg lige igen… er den egentlig ikke meget fin… og kunne den egentlig ikke godt klare en sæson mere?

turkis-silke