Sy på symaskine

Dekorerede notesbøger

Først laves en hjerteskabelon i papir. Formen tegnes over på vlisofix. Hjertet klippes groft ud og stryges på bagsiden af stoffet. Hjertet klippes rent og det ekstra papirlag tages af vlisofix’en af. Hjertet placeres på notesbogen og stryges fast. Vær forsigtig, det er forskelligt hvor meget varme bøgerne kan tåle. Der zigzagges rundt om hjertet med en almindelig nål. Vær opmærksom på at have lange tråde hængende ved både start og slut. Det er ikke nødvendigt at hæfte ende. Bind en fin knap på med de lange trådender.

IMG_0903

Nyt af gammelt

Eleverne kan have gamle T-shirts med, der kan dekoreres, tøj der kan sys om m.m. Her er det et par cowboybukser, der er blevet til en smart taske.

Nem rygsæk

Rygsækken er den helt enkle model:

To rektangulære stykker stof syet sammen med løbegang foroven. I løbegangen skal der være åbning i begge sider. Der er to snore i løbegangen så rygsækken kan strammes sammen foroven. Snorene er hæftet fast forneden på rygsækken.

Det er måske ikke den mest komfortable model, men den er hurtigt lavet og perfekt som børneprojekt. Der er store muligheder for individuelt arbejde med applikationerne og stofvalget. Snorene kan eventuelt snoes af garn.

Pose

En pose er altid en nem og overskuelig opgave. Den kan bruges til viskelædre eller gymnastiktøj alt efter størrelse.

Huer

Det er nemt at arbejde med huer i håndarbejde. Metoden kan være helt enkel: Hver elev måler sin hovedomkreds og tegner derefter frit et huemønster på mønsterpapir. Her på billedet er mange af huerne ganske traditionelle, men der er dog også nissehuer og langørede huer. Når mønstret er tegnet, klippes huen i fleece. Vær opmærksom på at der skal klippes så huen er mest elastisk i bredden.  Derefter kan der applikeres på forsiden. Husk at lægge papir eller rivevlies under, da det kan være svært at applikere pænt på fleece. Huen sys sammen og der kan eventuelt sys med knaphulsting over kanten. Kanten kan dog også bare stå rå.

Man kan også læse om at sy huer i håndarbejdsundervisningen på EMU.

En Bamse

At sy en bamse behøver ikke være et svært projekt. Denne er super nem fordi den ikke har hverken arme, ben eller hale. Lad eventuelt børnene tegne deres egen bamse. Den kan tegnes i fuld størrelse eller den kan tegnes lille og derefter forstørres. På denne måde undgår man at der kommer for mange små detaljer.

En lille kat

Denne lille kat er en rigtig fin begynderopgave. For dem der er hurtigt færdige kan der jo laves flere udgaver, så man til sidst har en hel lille kattefamilie.

Katten er bare et rektangel, hvor der er syet “ører” i den ene ende. Så er katten fyldt med ris, syet sammen og til sidst tegnes der ansigt og bindes en sløjfe om halsen. På denne kat er der syet en filthale fast, men jeg synes katten er ligeså fin uden.

Puder som symaskineøvelse

Min 5. klasse har lige lært at sy på symaskine og deres første projekt skal være en pude. Jeg tager dem her med til dem i morgen så de kan lade sig inspirere. Det er to puder med forskellig for-og bagside. De er kun lavet for at tage med på arbejde. Det er meningen at børnene kan lave deres pude frit, men den skal indeholde sammensyninger, dekoration, applikation eller andet. Eneste krav er med andre ord, at det ikke bare bliver to stykker stof syet sammen. Når de er færdige med deres pude har de afsluttet deres symaskinekort.

7 thoughts on “Sy på symaskine

    • Nej, det har jeg desværre ikke. Vi har målt omkredsen på børnenes hoveder og derefter har de selv tegnet. god fornøjelse :-)

  1. Kære Anne Dorte
    Så fandt jeg lige din flotte og inspirerende hjemmeside. Håber ellers du nyder din ferie. Ses
    Kh Suzanne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s