Puder som symaskineøvelse
Min 5. klasse har lige lært at sy på symaskine og deres første projekt skal være en pude. Jeg tager dem her med til dem i morgen så de kan lade sig inspirere. Det er to puder med forskellig for-og bagside. De er kun lavet for at tage med på arbejde. Det er meningen at børnene kan lave deres pude frit, men den skal indeholde sammensyninger, dekoration, applikation eller andet. Eneste krav er med andre ord, at det ikke bare bliver to stykker stof syet sammen. Når de er færdige med deres pude har de afsluttet deres symaskinekort.
Korsstingsbroderi
Der er mange måder man kan bruge broderi i håndarbejdsundervisningen. Man kan feks lave frit broderi på maskine. Jeg har haft god succes med noget så gammeldags som korssting. Først laver jeg en “skabelon” med en tabel i Word. Den sætter rammerne for størrelsen på broderiet feks 17 x 17 kors. Hvis der er frit slag på størrelsen, synes jeg børnene har en tendens til at overvurdere deres eget “engagement”. Dernæst bruger de Word til at farvelægge tabellen. De laver så feks 5 forskellige forslag. Der kan godt være begrænsninger, som at feks mindst et skal være figurativt og mindst et abstrakt. Så printer vi det valgte forslag ud og der broderes derudaf! Det færdige broderi kan feks monteres på en lille notesbog.





Pingback: Blog om håndarbejde i skolen | Skolen ved Søerne
Hej Anne. Så fik jeg lagt dit billede på EMU siden, så din blog præsenterer sig ordentligt. Den er iøvrigt blevet rigtig fin, med ny patchworkforside.
Glæder mig til at følge dig.
Venlig hilsen Mette Jørgensen, webredaktør EMU håndarbejde.
hej
dejligt at møde en anden kreativ håndarbejdslærer. jeg har altid brug for nye vinkler på undervisningen og faget går nye tider i møde . gad vide hvordan det lykkes at forenen sløjd og håndarbejde.
spændende at kigge med på din side.
god vinterferie
anne-vibeke
Velkommen til