Det ligger i detaljen…

Buksehægte syet på med knaphulssting. Min håndarbejdslærer ville være stolt

Nederdelen må I se senere.

 

Hæklerier

Skål fra Søstrene Grene + rester af merceriseret bomuld + lille blomsterknap = ret sød skål

Juleæsker

Jeg har dekoreret et par æsker fra Søstrene Grene. Bare fordi det var sjovt og fordi de bliver lidt mere personlige. Den til venstre er syet på symaskinen. Låget kan lige akkurat komme ind under trykfoden. Den til højre har fået et hjerte i Liberty papir, og derefter har jeg stukket rundt om i hånden med broderigarn.

Blindtegning

Min datter går på en billedskole efter skole. Her har de blandt andet lavet blindtegning. Det er en rigtig god og nem ide til både små og store børn. Man starter med at tegne hinanden “blindt”. Dvs. meget langsomt, uden at løfte blyanten fra papiret og uden at kigge på papiret. Dette kan der komme nogle meget flotte, og temmelig abstrakte billeder ud af. Derudover er det ofte også en oplevelse for børnene simpelthen at kigge så koncentreret på hinanden.

Barnet vælger et komplimentærfarvepar og dækker et lærred med den ene farve. Her er der valgt lilla.  Blindtegningen overføres herefter til et lærredet. Nu males alle de lukkede rum i den anden komplimentærfarve. Det kan ind i mellem være nødvendigt at sætte nogle ekstra streger for at få flere rum lukkede. På hendes skole hang en hel væg af disse billeder i smukke stærke farver. Meget flot synes jeg. Overvejer lidt om det ikke også var noget at lave i en 9. klasse – de elsker når de får lov at lave noget anderledes.

iPad cover

Som en del af Karen Maries flakonleg lavede jeg dette iPad cover. Stoffet et noget ruskindsligende noget, der lå dybt nede i restekassen. Flakonen har jeg først fastgjort med spray lim på stoffet. Dernæst har jeg broderet frit, men symmetrisk – jeg elsker symmetri (man er vel ikke matematiklærer for ingenting). Til sidst har jeg syet overtrækket sammen og tilføjet en enkelt lille neondetalje. Men jeg har ikke selv brug for et iPad cover, så derfor er det røget i butikken. Måske er der nogen, der lige står og mangler sådan ét?

 

Ostevoks

På den skole jeg arbejder, stopper alle kreative fag med den sidste time hjemkundskab man har i syvende klasse. Det er meget ærgerligt, at der ikke er råd til flere praktisk-musiske fag, og min 8. klasse efterspørger tit muligheden for at lave noget med hænderne. Derfor er det en sand fornøjelse, når vi en sjælden gang, fx i forbindelse med en temauge, kan give de elever, der har lyst, lov til at arbejde kreativt. Denne gang skulle de arbejde med ostevoks. Ostevoks er et nemt og billigt materiale at arbejde med. Man køber en stor klump hos fx Creative Company og den rækker virkelig langt.

Man starter med at lave et “skelet” i ståltråd.

Herefter beklædes skelettet med sølvpapir. Sølvpapiret skal ikke klemmes for meget sammen, men bare bruges til at forme figuren yderligere.

Så kan figuren beklædes med ostevoks. Voksen er meget hård, men hvis man lægger den på en radiator eller i en varm vindueskarm, bliver den meget blød og medgørlig.

Voksen skal ikke tørre eller på anden måde efterbehandles før den eventuelt males. Det er en stor fordel for de store klasser, der skal bruge det fx i forbindelse med projektopgave.

 

Fastelavnskostumer

Kostumerne blev færdige, så ungerne kunne komme standsmæssigt til tøndeslagning.

Den yngste var kunstmaler. Meget nemt kostume. Hun havde allerede alpehuen, ellers kan de købes i H&M for en slik. Kittelen er en gammel skjorte. Paletten fik vi hjælp til af Bedstefar med sin stiksav. Alternativt kunne den bare klippes ud i kraftigt pap og males med tusch. Skægget er fra den lokale spøg og skæmt butik. Det kunne også bare males på eller klippes i sort filt.

Her med ægte fransk kunstnerattitude:

Den store skulle være Kaptajn Haddock. Piben og skægget er fra Spøg og Skæmt  butikken. Ligeså kasketten som derefter har fået det gule ankeremblem på. Trøjen er syet i fleece og ankeret er broderet på. På nettet kan man find lister med kaptajnens bandeord, så man kan øve sig

Når det kradser i nakken

Jeg sætter ofte et mærke i nakken på det tøj jeg syr til mig selv. Men nogen gange synes jeg, det kradser lidt. Mine mærker er fra Scannex og hjørnerne kan godt være lidt spidse og stive, synes jeg. Derfor dækker jeg ind i mellem kanterne med et stykke af stoffet, lidt broderigarn eller andet.

Først stryger jeg mærket på. Mest fordi det bare er nemmere, at det sidder fast, mens jeg arbejder med det. Her er det en nakkebelægning på en jakke.

Jeg har trevlet en kant af stoffet og brugt trådene. Men det kunne også have været flot med en kontrastfarve. Min symaskine har en bunke tilbehør, og her kan jeg endelig bruge noget af det. Nemlig en trykfod med en lille klips der holder garnet fast, så jeg rammer det præcist med zigzag’en.

På denne måde bliver kanterne på mærket dækket med garn, og der er ikke noget der kradser eller irriterer.

Broderi i håndarbejdsundervisningen

Der er mange måder man kan bruge broderi i håndarbejdsundervisningen. Man kan feks lave frit broderi på maskine. Jeg har haft god succes med noget så gammeldags som korssting. Først laver jeg en “skabelon” med en tabel i Word. Den sætter rammerne for størrelsen på broderiet feks 17 x 17 kors. Hvis der er frit slag på størrelsen, synes jeg børnene har en tendens til at overvurdere deres eget “engagement”. Dernæst bruger de Word til at farvelægge tabellen. De laver så feks 5 forskellige forslag. Der kan godt være begrænsninger, som at feks mindst et skal være figurativt og mindst et abstrakt. Så printer vi det valgte forslag ud og der broderes derudaf! Det færdige broderi kan feks monteres på en lille notesbog.

Arbejdstaske

Min yndlingsarbejdstaske har i længere tid trængt til en kærlig hånd! Det har ærgret mig da, den faktisk gik i stykker, kort tid efter jeg købte den for en mindre formue i Italien. Jeg HADER når helt nye ting går i stykker!! Men foret var altså smuttet ud af syningen foroven på tasken, og det så forfærdeligt ud, og det har det vel snart gjort et års tid….

Så jeg pillede kantebåndet foroven på tasken af.

Faktisk var den rå kant rigtig pæn, men den ville nok kun holde en formiddag.

Så jeg klippede et stykke kantebånd, som jeg syede på à la Marapytta. Dvs. fra vrangsiden og uden af bukke det først. Jeg brugte en lynlåstrykfod, da det ellers var helt umuligt at komme forbi hanke og hængsler på tasken. Med lynlåstrykfoden var det ikke mere umuligt, bare helt ualmindeligt bøvlet!

Så blev kantebåndet bukket om til retsiden, bukket ind og stukket fast.

Og tasken kan bruges igen. Måske ikke syteknisk det smukkeste resultat. Det var altså helt fantastisk bøvlet at få hængsler osv forbi trykfoden. Men jeg satser på at det “svaj” der er i kantebåndet bliver smukkere i brug