Jeg har snoldet til butikken og indkøbt de smukkeste halskæder fra det australske (og meget miljøbevidste) firma Elk. De er bare så flotte! Og nu er problemet at jeg vil have dem alle sammen selv…
Kategoriarkiv: Mode
V&A
Hvis jeg kun måtte komme på ét museum resten af mit liv, så måtte det blive V&A i London. De kan bare noget! Vi har lige set den fantastiske Hollywood Costumes udstilling og nu lokker de så med David Bowies samlede garderobe. For den da….
Mmmm, yndlingslekture
Billede
Cindy og kopiering
Med jævne mellemrum er der her i blogland levende diskussioner om, hvornår man kopierer, og hvornår man ikke gør. Enkelte påstår endda, at de aldrig gør det. Det fører altid tilbage til den præcise forskel på inspiration og kopiering. Det skal ikke diskuteres her, men da jeg for nylig var i England og besøgte the Fashion and Textile Museum, var der en mini udstilling om dukken Cindy. Og da jeg så den yndige dame i dette ensemble:
Fløj tankerne jo uundgåeligt til Louis Vuittons seneste kollektion:
Og så tænker man, at Marc Jacobs også lader sig inspirere
Masser af tørklæder
Overlockeren har været på overarbejde, og det er der kommet masser af tørklæder ud af. De er lavet i lækker tung viskosejersey fra engelske Liberty. Super lækre er de, hvis jeg nu helt ydmygt, skal sige det selv….
De er selvfølgelig røget i butikken.
Nogle gange går ønsker i opfyldelse…
… andre gange må man tage affære selv og få bestilt de flybilletter! Jeg gjorde det sidste, og har derfor tilbragt weekenden i London, med blandt andet at se 100 fantastiske kostumer på V&A. Det var i dén grad en rejse værd. Man måtte (selvfølgelig) ikke tage billeder, så her kommer et fra pressemeddelelsen.
Man måtte til gengæld gerne tage billeder, på den anden udstilling vi så. Det var på London Textile and Fashion Museum, og der var snesevis af smukke kjoler. Mest imponerende var de fine ting fra 40′erne og 50′erne. Nogle gange kunne man ønske sig, at man var født som velhavende kvinde, der bare levede for at finde den rigtige hat, de rigtige handsker og at gå på visitter. (Ønskedrømmen holder ikke så længe, kun til man kommer i tanker om, hvordan det i øvrigt var at leve, også som kvinde, på det tidspunkt….)
Du kan lige akkurat nå det
Arkens udstilling “India: Now” kører indtil 13. januar. Jeg nød den sammen med Karen Marie. Mest nød jeg dog nok den del af udstillingen der hedder “India: Fashion now”. Smukke (nogle mere interessante end smukke) gevanter af alle slags. Fælles for alle var den den store detaljerigdom. Se fx denne her (fik ikke skrevet designeren ned), med alle dens små vinge-blomster. På underdelen er pailletterne syet på klyngevis, hvad der giver et næsten muslingeagtigt udtryk.Meget imponerende og meget smukt.
Hvis du liiiige står og mangler…
… en butterfly til nytårsaften, så har jeg lagt en ny forsyning på hylderne i designkartellet. Og vi har åbent i morgen helt til kl. 14
Godt nytår til alle – med eller uden butterfly
Onion 6014 – en buksedragt
Jeg har syet mig en buksedragt. Buksedragter er ellers ikke noget, jeg gør det så meget i, men jeg kunne godt lide det løse snit og det store vandfald. Det var oprindeligt tænkt at den skulle fungere som “hjemmetøj”, men indtil videre har jeg kun haft den på “udendøre”. Dragten er syet efter Onion 6014 og stoffet er fra Stof 2000. Jeg er rimelig godt tilfreds, men jeg synes vandfaldet er blevet for stort. Der er ligesom stof over det hele på forstykket! Men den er alligevel super lækker at have på
Smukke smykker
Jeg kan ikke bestemme mig!!! Kan jeg bedst lide det røde træ eller det grønne??? Hvis jeg er så meget i tvivl, kan jeg jo blive nødt til at købe dem begge
De er fra det australske smykkemærke Elk og fås i Designkartellet.

















