Jeg har længe været på jagt efter en gine. Ikke bare en hvilken som helst gine, men en rigtig god én af slagsen. Jeg ville have købt én hos det danske firma Dikana, men da jeg endelig besluttede mig, havde de lukket firmaet. Nu er deres giner ikke til at opdrive nogen steder. Øv, nu går den vilde jagt. Og i løbet af denne jagt er jeg kommer forbi den franske butik “Hamon“. Skønt jeg har tilbragt en del tid i Paris, kendte jeg ikke til dens eksistens. Måske ender jeg med at købe min gine dér. Så er spørgsmålet bare, om jeg skal tage den pæne, feminine og romantiske:
Eller den praktiske, lidt kedelige, men den der har mål, der er tættest på min egne:
Eller måske skal jeg bare bruge alle pengene på sakse. For der er vist ikke den saks, de ikke har. Jeg elsker det!!
Eller hvad med en knappenålsdetektor? Kan man leve uden?
Og her er det så, jeg med skam må tilstå, at jeg engang syede en fin vinterfrakke til min yngste datter. Men hun kunne ikke lide den – der var noget der stak! Se, hvis jeg nu havde haft en knappenålsdetektor, var det jo aldrig sket.


