Sådan tænkte jeg i hvert fald, da jeg stod nede i sybutikken og bare lige skulle have et par knapper. Endnu engang faldt mit øje på deres store udvalg af Kai sakse. Jeg har ønsket mig én længe, men syntes at de var for dyre. Jeg har også ønsket mig dem som gaver, men venner og familie har nok også syntes at de var for dyre. Men så tog fanden ved mig… (det har været en hård uge) … og lige pludselig syntes jeg bare, at jeg SÅ meget fortjente den saks!! Og så købte jeg den! Den store!
Den er for lækker. Den giver de skønneste svisch-svisch lyde fra sig, når den klipper. Og min familie har heldigvis lært, at de skal holde fingrene fra mine sakse. Da jeg lige var flyttet sammen med ham, der senere skulle blive min mand, fandt jeg en dag min skræddersaks på køkkenbordet. “Hvorfor ligger den der?” Manden svarede roligt, at han da lige havde brugt den til at klippe en müeslipose op. Den slags gør han ikke mere!
Heldige dig. Den saks er bare det ultimative værktøj. Den står også på min ønskeliste;o)