Det er egentligt ikke noget særligt… og så alligevel. Et tæppe min yngste har vævet henne i SFO’en. Alle der har børn har nok på et tidspunkt fået et lille hjemmevævet tæppe fra SFO eller børnehave. Men se lige de farver! Er det ikke fint!
Den orange cowboyjakke til min datter er blevet færdig, og den er endda blevet utrolig vellykket.
Den passer hende og hun er vild med neonfarven. Efter jeg havde klippet jakken, fandt pigen de knapper som hun ville have på. Jeg var først ikke vild med de sort/hvide knapper. Jeg syntes de var alt for hårde på det neonorange. Men nu hvor de er på, synes jeg faktisk det virker rigtig godt. Overfaldet var ikke bredt nok til knapperne. Et knaphul ville have gået hen over sømmen, hvad det ikke var fikst. Derfor er knapperne bare snydeknapper. Der sidder tryklåse indenunder.
På ærmerne, lommerne og den nederste knap foran, har jeg dog lavet almindelig knaphuller. Her var der nemlig plads nok.
Stoffet var meget hårdt at sy i, og meget stift. Så jeg har brugt noget andet stof til lommeposer.
Og jeg har gradueret alle sømmene, så de ikke blev så tykke. Det vil sige, at jeg har klippet sømrummet af i to forskellige bredder. På denne måde bliver der ikke en hård kant på fx de vendte manchetter.
Der var selvfølgelig også lidt problemer undervejs (hvor mange år skal man have syet før det holder op???). Jeg havde fx problemer med den tykke tråd jeg brugte til stikninger – som der var rigtig mange af. Jeg eksperimenterede med trådspænding. Og jeg brugte en symaskinenål med ekstra stort øje. Alligevel blev overtråden ind i mellem trukket med om på bagsiden. Irriterende, men på et tidspunkt gider man ikke mere at pille op.
Og jeg gad ikke købe ny tråd til overlockeren, men brugte hvad jeg havde i skuffen. Det betød, at ikke alle tråde havde præcis samme farve. Og hvis man ikke overlocker fra samme side bliver sømmene inden i jakken forskellige farver. Det ser sådan ud (men det kan man vel leve med?).
Meeen, jeg er stolt! Den er blevet så fin.
Hos The scientific seamstress kan man downloade dette periodiske system til syværelset. Det kan ingeniøren i mig rigtig godt lide.
Gary Grant prøver strikningens svære kunst i filmen “Mr. Lucky”
Så er det igen tid til World Wide Knit In Public Day. Det sker fra d. 11. – d. 19. juni.
På facebook kan man melde sig til strikning på kanalrundfart i København. Er der andre, der har spændende planer?
Det begynder at ligne noget med den orange cowboyjakke. Synd at jeg ikke kan gengive farven ordentligt. Den er virkelig “Kansas-arbejdstøj-skrig-orange”.
Jeg er ved at sy en cowboyjakke i skrig-neon orange (farven kan jeg ikke gengive på billeder) til min datter på ti. Der er cirka en milliard mønsterdele!
Eller… det kan jeg faktisk godt. Til dels også semi-indviklede ting. Men min strikkefasthed er lidt som vinden blæser. Jeg er ENDELIG blevet færdig med Lemon fra Helga Isager.
Jeg synes den har taget for evigt, og der har været uendelige rækker af vrangmasker. Så har jeg da også fortjent, efter alt det hårde arbejde, at sidde tilbage med en perfekt vest!! Men nej! Den er cirka 5 cm længere/større i den ene side. Og jeg har talt maskerne. Alt passer, det er simpelthen strikkefastheden der er forskellig. Jeg satser på at det ikke kan ses når enderne er hæftet, trøjen er vasket og “musikken spiller”
Jeg fatter ikke, at der allerede er gået en uge, siden jeg var en tur forbi Pakhuset. Men det er der!! Og så var det måske på tide, at vise hvad jeg havde med hjem i tasken.
Jeg var tidligt på den, og derfor var jeg én af de heldige der fik en goodiebag:
Lækre akrylsmykker fra Sofie og Amalie Design (jeg kan ikke finde en hjemmeside):
Fine bogstaver fra Mille, Marie og Mig:
Skønt, hæklet halssmykke fra The Puk Project. Elsker hendes logo med den lille sky. Og så er jeg for øvrigt spændt på, om jeg hører fra Kunstfabrikken én af dagene, for Dankortterminalen brød sammen midt i det hele. Vi havde ingen mulighed for at se om handelen var gået igennem, så jeg fik lov at tage smykket med mig…. så måske har jeg slet ikke betalt….. 
Kunstfabrikken lovede at se terminaludskrifterne igennem og ringe til mig hvis jeg skylder penge. Jeg følte mig totalt tyveagtig da jeg puttede smykket i tasken.
Dejlig sommerring. Jeg kan ikke huske hvem jeg købte den af. Hvis du sidder derude så giv lyd, så laver jeg et link.
Jeg kan heller ikke huske hvem jeg købte knapperne af. Men hun var sød 
og knapperne er skønne.
Så var der ikke flere penge tilbage, og det var lidt ærgerligt. For jeg ville meget gerne have haft en af Rikke Røjkjærs fine kodamer med hjem. Det må blive en anden gang.
