Månedsarkiv: april 2011
New York #4
Intet besøg i New York uden et besøg i the garment district hvor det vrimler med stof- og tilbehørsbutikker. For at min familie ikke skulle gå fuldstændig i stykker, havde jeg udvalgt mig et par stykker på forhånd. En af dem var “Mood” der ligger på west 37th street. Det er et slaraffenland af super dejlige stoffer. Min familie gik på café imens!!
Jeg gik da heller ikke tomhændet derfra. Øverst er det en klar grøn uld (der faktisk ligger med vrangen ud, ser jeg lige), dernæst en uldbouclé, så kommer en tynd bomuld/silke, derefter en bomuld og til sidst den lækreste mørkelilla kashmir.
Den tynde bomuld har en meget bred bordure så jeg tænker sommerkjole eller måske skjorte/tunika?
Lidt knapper blev det selvfølgelig også til. Først en stor – bare fordi det var den største knap jeg nogensinde havde set.
Så nogle grønne, fordi grøn er min yndlingsfarve. Her har ulden den retsiden ud af.
Nogle sorte, fordi de vil passe godt til boucléen.
Og til sidst nogle store i metal fordi de vil være perfekte til den vinterfrakke jeg har tænkt mig at sy i den lækre kashmir.
Her, på en af mine yndlingsblogs, kan du få mange flere tips til alle de mange gode butikker der findes i New York.
New York #3
Der ligger jo alverdens gode butikker i New York og én af dem er denne her på east 62nd street: Tender Buttons
Butikken har et kæmpe udvalg af både nyere og ældre knapper. Og betjeningen er fantastisk udført af en ældre dame med hornbriller. I love it.
De rigtig dyre knapper (200 – 300 dollars stykket) hænger i rammer på væggen.
Jeg havde selvfølgelig glemt mine stofprøver i Danmark (!) så jeg blev nødt til (som i absolut nødt til) at købe blandende bolcher for alle pengene. Hvis jeg hører nogen hviske om, at jeg jo også bare kunne have kigget, synes jeg de skulle tie stille !
Her kommer de blandende bolcher. Først lidt brune,
så lidt grønne med perlemor intarsia,
lidt helt mørkegrønne/sorte i horn fra 50′erne,
lidt røde sløjfer fra 30′erne,
lidt karamel fra 50′erne (min datter synes mere det ligner hundelorte og var ikke overbevist om at det var et godt køb),
og endelig lidt “sølv” fra 70′erne.
New York, New York, what a wonderful town…
New York #2
New York, New York it’s a wonderful town…
Der har været stille her på bloggen, men tiden er blevet brugt godt. Jeg har nemlig været i New York med familien. En fantastisk tur med masser af inspiration og også lidt shopping. Fx kom jeg hjem med et par bøger (der dukkede faktisk flere frem fra kufferten, efter at jeg havde taget dette billede):
Jeg glæder mig ret meget til denne her:
Og også til denne her:
Og i hvert fald også til denne her med de sødeste softies:
Sød,
sødere,
sødest?
Mere om de mange bøger senere..
Og skulle der sidde en engelsklærer derude, som læser indlæggets overskrift og siger stille for sig selv (måske med stram mine) “New York er da en “city” og ikke en “town”", så er det fordi jeg har gået rundt med denne sang på hjernen i 8 dage…
Min datter vil være opfinder
Det siger hun i hvert fald. Hun elsker at opfinde, det vil sige at lave ting efter fantasien. Så nu har vi fundet en kasse til skrammel der kan opfindes med. Vi har længe haft en kasse med stofrester, men nu er der altså kommet en ekstra kasse til på syværelset, med alt der kan opfindes med, møtrikker, toiletruller, mælkelåg osv. Det er skønt at se, hvordan hun kan fordybe sig i arbejdet.
Rodehjørne
Jeg har tidligere vist et billede af mit rodehjørne i stuen. Hvor strikketøj, patchwork og andet godt ligger fremme i et “dejligt” rod.
Nu er mit rodehjørne blevet et æskehjørne og ser sådan ud:
Gad vide om jeg helt vil glemme at lave håndarbejde, når det sådan er gemt væk? Og gad vide om det ikke lige så stille finder vej til at ligge oven på kasserne?
Nyt til PC’en
Disco queen
Som tidligere nævnt var min datter inviteret til discofest. Og kostumet var glimmer for alle pengene (det ses desværre ikke så meget på billedet.)
Jeg havde jo ikke lige et mønster til et discodragt liggende, så jeg måtte stykke det sammen. Bukserne er et gamache mønster hvor der forneden er sat halve sole på. Jeg er så nørdet, at jeg bliver helt glad, når jeg skal have fat i nogen pi-beregninger når jeg syr! Overdelen lavede jeg først i papir direkte på pigen. Så prøvede jeg at sy den op i en jersey og rettede den derefter til. Det hele blev overført til papir og klippet i det rigtige stof. Vi havde kun LIIIIGE nøjagtig hvad der skulle til af stof, så det var ret vigtigt med en prøve – der var ikke plads til fejl.
Resten af kostumet – glimmersten på kinderne, øreringe og store pink solbriller – købte vi i fest og farver.
Er hun ikke fin?
Jeg var for et stykke tid siden i Århus og der faldt jeg over denne fine halskæde. Det var kærlighed ved første blik. Se den fine lille bøjle og den fine lille kjole man kan give hende på. Bliver jeg ikke bare nødt til at sy små Liberty kjoler til hende?
Hun er lavet af det australske fima love.





































