Sækkestol

Min datter ville gerne have sit navn på sin sækkestol. Efter lidt snak frem og tilbage fandt vi ud af, at det ville være bedst at trykke navnet med tekstilfarve. Vi fandt den perfekte font på computeren og printede bogstaverne ud i stor størrelse.

Jeg overførte bogstaverne til et stykke plast fra en plastlomme.

Jeg klippede indmaden i bogstavet ud og sprayede plastikken med remount lim. Derefter blev de to bogstaver placeret på sækkestolen.

Navnet skulle stå med hvidt, så jeg duppede forsigtigt med en svamp med heldækkende Palett fra panduro Hobby.

Jeg lod farven tørre. Tog forsigtig plastikken af og fikserede farven ved at stryge bagsiden af stoffet.

Et styks fin sækkestol!

NB: Selve sækkestolen er syet i bolsjefacon. Altså hvor man syr den øverste søm modsat af den nederste.

En søndag i ny pyjamas

Jeg var på loftet og finde min gamle viskelædere. Det har jeg længe haft lovet pigerne. De blev hældt ud i en bunke på gulvet og der var meget iih, og åååh.  Fra min side var det mest et suk der lød. På nogle af viskelæderne stod der nemlig “Moska 1980″ og de har altså mere end 30 år på bagen…. suk!!

Da viskelæderne var kigget godt igennem kom det allersjoveste: At sortere dem efter form, farve og type!!

Pigerne skiftedes til at vælge og det kom der to fine bunker ud af.

For mig var det også ren nostalgi. Fx synes jeg kassettebåndoptageren og kassettebåndet er ret skønne.

Og nu er det her jo en håndarbejdsblog og ikke en viskelæderblog, så derfor skylder jeg også lige at sige, at stoffet til pigernes pyjamasser er fra Stof og Stil. De har hver fået natbukser med snøre og undertrøjer kantet med stoffet selv. Det var hurtigt at sy og jerseyen artede sig fint. Den kan ellers godt være lidt besværlig synes jeg.

Ny gammel frakke

Jeg syede denne frakke for nogle år siden. Jeg er egentlig super glad for den. Blandt andet synes jeg den har sådan nogle fine detaljer og jeg kan meget godt lide dens uniform look. Men, jeg har ikke brugt den længe. Den var ligesom blevet lidt for bredskuldret. Nu har jeg haft ærmerne af og lavet den lidt mindre bred over skuldrene. Nu tror jeg godt den kan bruges lidt igen.

Mere broderi

Jeg er blevet helt glad for at brodere cirkler og har derfor lavet et par stykker til.

Men nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal bruge dem til. Jeg synes jeg har puder nok. Måske puder til Amio? Måske skal de sættes på nogle penalhuse? Jeg har broderet de to cirkler ved siden af hinanden, så det kunne også blive øjnene på en kæmpe broderet ugle, som nok ville være færdig om cirka… 10 år! Men det kunne da være flot. Sådan lidt en broderet udgave af denne her.

Silketørklæde

Jeg havde en hel del små silkerester liggende som jeg tænkte kunne blive til et fint og blødt tørklæde. Jeg klippede dem i forskellige størrelser, men alle samme bredde. Derefter lagde jeg dem ud på gulvet i et stort kvadrat. Jeg har forsøgte at lægge dem så de gik fra lys mod mørk. Tanken var så, at jeg ville sy tørklædet sammen ret mod ret så det dannede en stor trekant der er lys på den ene side og mørk på den anden.

Det er der kommet dette tørklæde ud af. Super fint synes jeg.

Ups!

Jeg har jo slet ikke fået vist min cowboykjole. Jeg var endda rimelig hurtig til at få syet belægningerne på. Mange tak for de mange tilbagemeldinger på hvilket print der ville egne sig bedst. Som det kan ses, valgte jeg det grafiske.

Med ståltråd og snilde

Jeg har haft praktikanter i min håndarbejdsundervisning Jeg elsker at have praktikanter. De kommer altid som et frisk pust, synes jeg. Der bliver jo ikke længere undervist i håndarbejde på seminariet, men i materiel design. Det bar praktikanternes undervisning præg af, der var ikke et eneste tekstilt indslag.

Som første projekt skulle børnene lave en beholder i metaltrådsflet. Det var et godt og meget overskueligt projekt som jeg helt sikkert vil lave med andre hold. Måske med en tekstil vinkel.

Alle elever lavede først en skitse af den skål de ville lave.

Så fik de udleveret en plade med 7 huller. I hvert af de yderste huller placeres et stykke tykt, blødt ståltråd. Det midterste hul bruges som pejlemærke. De seks stykker ståltråd skal nemlig møde hinanden på midten.

Det kan være en ide at fiksere ståltråden med noget malertape, da den nemt falder ud af hullerne. Nu sammensnøres de seks stykker ståltråd med en tyndere ståltråd. På denne måde laves stilken.Man kan også sætte malertape på spidserne af det tykke ståltråd, da de ellers nemt kan ridse. Når stilken er færdig bøjes “armene” ud så skålen får den ønskede form.

Der fortsættes nu rundt med den tynde ståltråd. Man væver rundt, altså skiftevis over og under armene. Når skålen har den ønskede form, hæftes ståltråden. Enderne på armene bukkes og fødderne bukkes.

Skålen kan pyntes med perler eller andet.

Jeg kendte ikke rigtig noget til metaltrådsflet før jeg fik besøg af mine praktikanter. Men efterfølgende stødte jeg på biblioteket på bogen “Flet med metaltråd” af Birgit Nielsen. Hun bruger ikke en plade som udgangspunkt, men der er alligevel et par fif at hente.