Jeg var sammen med mit syhold i dag, og ind i mellem falder snakken jo hen over emnet “hvorfor er det at vi aldrig får lavet alt det vi planlægger?”. Jeg plejer at sige, at mit hovede simpelthen arbejder meget hurtigere end mine hænder. Og så er jeg ferm til, totalt at overvurdere min egne evner. F.eks tror jeg snildt, at jeg kan sy en kjole, reparerer et par bukser og montere en trøje efter at ungerne er lagt i seng om aftenen…. men det sker ligesom ikke vel?? Da jeg kom hjem fra syning stod denne “lille” bunke inde på mit arbejdsværelse og smilte til mig. Smilte – ikke grinede – for jeg har for længst besluttet mig til, at jeg ikke gider stresse over det. Jeg når det, jeg når. Og jeg vil nyde det imens!
Det glæder mig at se, jeg ikke er den eneste, der har det sådan
….
Tror også altid jeg orker om aftenen – men har besluttet at det også er ok ikke at nå….
Fordelen ved denne slags “rod” er, at det er hyggeligere at rydde op. Når dog selv sjældent helt ned til bordpladen.
Og så er der noget med, at bunkerne jo også inspirerer og sætter tankerne igang.
Det er helt rigtigt at det er hyggeligt at rode op. At “flytte bunker” kan være rigtig inspirerende.
Ja du har sååå ret det er da helt håbløst at begynde at stresse over alle de ideer der dukker op – det skal nemlig være sjovt, ellers kan det på en måde være lige meget :0) Hvor ser det super fedt ud med dit broderi øverst på siden – jeg er helt vild med den måde det er systematisk og alligevel skævt – fed, fed kombination!
KH Karen Marie
Tak for de søde ord. Nu har broderiet fået en rigtig plads, som du kan se her på bloggen. Jeg har mod på mere