… hende min datter.
Nu er hun i hvert fald gået i gang med en til sig selv. Først skal der klippes. Det er dejligt at eksperimentere med øjnene. Sikke mange forskellige udtryk sådan et par sorte cirkler kan give.
Og hvem siger at det overhovedet skal være en ugle? Det kunne jo også være en hund:
En hund med overskæg:
Et monster:
Et monster med hugtænder:
Eller måske en elg? Mulighederne er mange og jeg bliver altid overrasket over hvor små ændringer der kan give store resultater.
Faktisk var det i foråret disse blomster blev lavet. Nemlig da jeg var på kursus hos Karen Marie. Men jeg har vist aldrig fået dem vist og det fortjener de da. Jeg vaskede blusen forkert og der kom huller i og derfor tog jeg den med på kursus for at se om jeg kunne få nogle ideer. Blusen er af hør og temmelig stor, men med sommerblomster på er den perfekt som strandbluse. Blomsterne er først strøget på med vlisofix og derefter kantet med broderi. Stænglerne er syet på med helt almindelige ligeud sting. Der er to blomster foran og en lille en bagpå.
Er den ikke fin? Købt på loppemarked her i Lyngby for 20 kroner. Den er virkelig velholdt og broderiet er så fint og lige tilpas feminint.
Den lille fylder 6 om et par uger og den store har længe vidst hvad hun skulle have i fødselsdagsgave. I maj besøgte vi nemlig Remisens Børnebazar og her mødte vi faster Mette og så hendes fine ugler. Begge piger synes uglerne var fine og den store besluttede sig allerede dér til at sådan én skulle lillesøster have i fødselsdagsgave, men en hjemmelavet version. Nu har vi haft et par dage hvor vi sammen har kunnet siddet ved symaskinen. Den store har tegnet og designet efter hukommelsen og jeg har vejledt ved symaskinen. Det er der kommet en superfin ugle og en meget stolt pige ud af.
Den store var igennem mange designspørgsmål: Skal den have vinger? Hvilket materiale skal den laves i? Skal maven have en lomme? osv, osv. Det endte med en ugle uden hverken fødder eller vinger (selvom det hele blev klippet for lige at se hvordan det så ud). Selve uglen, øjne og næb er lavet i filt. Maven er et stykke Liberty. Vi klippede kun èn ugle og herpå syede vi øjne, næb og mave. Delene blev sat fast med spray lim (som er fantastisk til denne type arbejde) inden de blev syet på. Hun eksperimenterede med forskellige farver tråd og forskellige sting inden hun bestemte sig for at bruge den neongule rundt om maven og rundt om selve uglen. Her syede hun med dobbelt sting så man tydeligere kunne se farven. Næb, og øjne er syet på med matchende farver og med almindelige ligeud sting. Da øjne, næb og mave var syet fast, lagde vi uglen ovenpå et stykke filt i samme farve og syede rundt om. Først herefter klippede vi uglen til. På denne måde får man et meget mere præcist arbejde. Inden i uglen har hun i bedste Build-a-Bear stil lagt et lille fint filt hjerte som også blev syet på maskine. Det synes hun så absolut var det sværeste pga størrelsen.
Jeg synes den er blevet så fin. Jeg tænkte undervejs om hun overhovedet ville forære den væk, men den er allerede pakket ind og klar til at give væk. Men slutkommentaren var dog…. “Mor, jeg vil også gerne lave en til mig selv”
Så tak til Faster Mette for så fin inspiration. Jeg håber vi kan tilgives for ikke at købe en af hendes ugler, men i stedet have glæden ved at lave en selv 
Gæt hvem der skal til London og se denne udstilling??
Billedet er lånt fra Victoria og Albert Museets hjemmeside.
Seneste kælderfund er min mors strikkjoler fra slutningen af 60′erne, starten af 70′erne. Jeg synes de er vildt funky, men måske en anelse store og måske en anelse tillukkede i forhold til om jeg kan bruge dem i dag. De er meget behagelige at have på og føles kølige mod huden til trods for en “farlig” blanding af 70% acetat og 30% polyester.
Denne i sort/beige er jo klassisk i farvesammensætningen.
Min mor købte dem i Magasin og brugte dem som behagelige og praktiske, men dog pæne hverdagskjoler. Hun har fortalt at de var meget populære og kunne fås i forskellige farvesammensætninger. I kælderen lå også denne grønne/marine version. Den er der også bindebælte til. Kjolerne er i super fin stand, så de fortjener faktisk at blive brugt.
Min mor har gemt de mest fantastiske ting. Se nu de små yndige forklæder her. Min Bedstemor syede dem til min mor omkring 1940. Det er forklæder til en lille pige der lige har lært at gå. De er syet af et bomuldstørklæde. Jeg ikke lige en model str. 1-2 år jeg kan vise dem på, så jeg har hængt dem på min mini gine. Måske kan I alligevel få et indtryk af dem.
Det første er i dårligst stand. Det ses måske ikke så meget på billedet, men stoffet er gulnet ret kraftigt.
Bemærk den fantastiske lomme.
Og en anden udgave også i blå.
Med uimodståelige hjertelommer.
Der er kommet flere ting op fra min mors kælder. Kjolen her er min mors. Hun fik den som ung pige i midten af 50′erne. Den var dyr, har hun fortalt. Blandt andet fordi stoffet var fra Dior. Men hun skulle hjemmefra og måske mente hendes forældre derfor at det var passende med noget “fint” tøj. Hun havde gule ballerinasko på til. Hun var vist rimelig “chic”, for nu at bruge et 50′er ord. Jeg passer den desværre ikke perfekt. Jeg fylder ikke overdelen ud helt som den skal Jeg kunne jo sy den om, men den kan også gemmes præcis som den er. For måske er det alligevel en ungpigekjole fra 50′erne og ikke en kjole til en dame på 40?
… ser lige at det måske havde klædt den med et strygejern inden fotografering… det må I tage med…
Min mor har en kælder hvor hun gemmer ting der er værd at gemme. Feks har jeg lige fået denne fine skammel af hende. Det er min bedstemor, min mors mor, der har broderet den. Mønstret er dejligt usymmetrisk. Min mor mener at den må være fra engang i 40′erne. er den ikke fin? Nu får den en plads i vores stue.
I en stak gamle “Alt om Håndarbejde” faldt jeg over denne skønne busseronne (busseronne lyder ikke særligt poetisk vel?. Lidt ligesom bussemand!). Den er så fin. Jeg kaster mig over den til efteråret. Perfekt til jeans også uden tørklæde i halsen
