Notesbøger

På kurset hos Karen Marie lavede vi blandt andet notesbøger. Her er mine to. Et godt eksempel på noget jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal bruge til…. de er lidt for små, måske også lidt for upraktiske, men ideen er fantastisk (og kan måske udvikles til større bøger) og jeg var ganske enkelt VILD med at lave dem! Så dejligt at sidde med stofresterne…. min familie forstår mig ikke!

Og så lige et par ord om den gule neontråd som ikke var til at få nok af. Og hvis I lover ikke at sige noget til nogen vil jeg afsløre en hemmelighed… jeg har faktisk drømt om gul neontråd…. Ærligt!!!

To sjæle én tanke

Og det er endda en “sjæl” jeg aldrig har mødt. Efter at have taget billede til dette indlæg så jeg at Marapytta lige har skrevet om præcis det samme. Nemlig patchwork limens lyksaligheder. En veninde så forleden mit crazy patchwork penalhus og spurgte om jeg så nu  havde nået patchworkalderen

Og jeg må tilstå at det har jeg vist. Men kun fordi limpennen hjælper mig. Det der med at ri alle de små sekskanter inden man syr dem sammen har altid virket helt uoverkommeligt. Men så opdagede jeg limpennen. Det er hurtigt, nemt og legende let. Også at fjerne pappet igen bagefter. Og resultatet bliver fint.

På kursus hos Karen Marie blev jeg også introduceret til limsprayen af Jette. Helt fantastisk skulle det være når flere lag skal sys sammen som f.eks til tæpper. Det må jo også prøves. Både pen og spray kan vist købes blandt andet her.

En god søndag

Jeg var på applikationskursus hos Karen Marie Dehn i Vanløse og det var en superhyggelig og inspirerende søndag. Vi var flere bloggere til stede og det var sjovt at møde nogle af bagmændene bag de blogs jeg følger. Men bloggere eller ej… allerbedst er det bare at være sammen med en flok der synes at stof, symaskine, farver, broderi og alt det andet gode er det bedste på sådan en søndag i april.

Et par bloggere: Karen Marie, Puk og Stine.

Strikkefasthed

Jeg ved godt at man skal lave en strikkeprøve, jeg synes bare det er så kedeligt. Men jeg er ved at læse en ældre strikkebog fra biblioteket (Uuve Snidare: Fiskertrøjer) og så var der dette billede:

Trøjerne er strikket fuldstændigt ens og på samme pinde, men af to forskellige personer. En der strikker stramt og en der strikker løst. Okay, jeg er overbevist….strikkefasthed er åbenbart rimelig vigtigt!

Nogle gange skal der ikke så meget til.

Min yngste datters yndlingshalskæde for tiden? En lædersnor med knuder og store træperler.

Nu er den snart færdig.

For første gang i mange år har jeg begivet mig ud i at designe noget strik selv (altså noget meget ukompliceret ikk’?). Og nu er den næsten færdig. Uuh, det gør godt!

Jeg bliver lidt irriteret…

for ikke at sige helt utrolig irriteret, når jeg lige har købt noget splinternyt og det så går i stykker. For det meste handler det om knapper der falder af. Hvorfor er det så svært for industrien at sy knapper i så de holder??? Jeg kunne jo gå tilbage til butikken og brokke mig. Men det er hurtigere at sy knappen i (og alle de andre, for det er jo bare et spørgsmål om tid inden de også falder af) end det er at køre tilbage til butikken. Jeg synes ikke der er forskel på om vi køber dyrt eller billigt, knapperne skal nok falde af på et tidspunkt. Det skriger næsten på en facebook gruppe ikk’? “For os der hader når knapperne falder af”!

Skønne knapper

I weekenden var jeg med min mor og min ældste datter på besøg på Køge Bymuseum. De har en fin lille dragtsamling, men lige for tiden viser de også Birthine Jensens fine knapper frem.

Og der var en masse “ååh” og “iih” og “nææ”, for hvor var de fine. Bitte små sirlige broderier, det fineste strik og det nydeligste perlebroderi.  Her er et par detaljer fra visitkortene.

Der udstilles “kun” to montre med knapper, men det er alligevel værd at lægge vejen forbi synes jeg.

Birthine laver også keramikknapper. De kunne købes i musumsbutikken og den slags er jo ikke til at lade ligge.

“Men hvad skal jeg dog bruge dem til?”, spørger jeg lidt sukkende da vi står og kigger på dem i museumsbutikken. “Det er da lige meget Mor, de er jo pæne at kigge på.”, svarer min datter……. mors pige

Prikker

Jeg har efterhånden syet en del af disse trøjer i forskellige udgaver. Her har pigen selv valgt stoffet som hun forelskede sig fuldstændigt i. Jeg har aldrig brudt mig om sort til børnetøj men prikkerne er en formildende omstændighed og så elsker jeg i den grad når ungerne bliver begejstrede for noget stof. Så derfor købte jeg en dag stoffet som en overraskelse og glæden hos pigen var da også stor.

Jeg regnede med at den ville jeg da lige få smækket sammen på en halv time eller deromkring! Men, men, men… sådan skulle det overhovedet ikke gå. Kanterne drillede mig helt vildt. Jeg lavede utallige syprøver som alle sammen så forfærdelige ud. Til sidst endte det med at jeg syede kanterne på ret mod ret og så syede dem til i hånden på vrangsiden. 

Mønstret er fra Meedoms Børnetøj og det virker hver gang. Jeg laver dog altid hætten lidt større så den går mere ind over hinanden ved midt for. Jeg synes det bliver pænere på denne måde. Hætten har fået en lille farvet “tut”. Bare så det ikke er helt sort/hvidt.

28!

Jeg har købt 28 (otteogtyve) meter Liberty! Jeg kunne ikke vælge. Og hvorfor skal man overhovedet tage den slags frygtelige beslutninger?? Så jeg valgte IKKE at vælge og købte det hele…

Mandens eneste kommentar (og blandt andet derfor kan jeg li’ ham): “Hvor meget fylder det?”

Jeg skal vist gå i blomstrede skjorter resten af livet.