Et nyt penalhus

Jeg skal til eksamen i januar og jeg prøver virkelig at komme i gang med at læse, men der er hele tiden så mange vigtige ting der kommer i vejen. Som nu feks mit penalhus. Det er jo svært at læse til eksamen uden et ordentligt penalhus. Man kan ikke finde sine blyanter og alting bliver så nemt væk. Ikke at jeg ikke har et penalhus, det er bare ikke helt i orden. Jeg har lavet det engang på et cykelslangekursus. Det er en fin lille taske, men den er faktisk lidt for kort til blyanter og lidt for lille til at der feks kan være en lille saks eller en lille lommeregner.

Jeg fandt derfor mine Liberty rester frem. Og på samme måde som min tehætte har jeg lavet et rigtig fint penalhus, synes jeg selv. Dejlig farver og med plads til det hele.

Jeg har gjort mig umage med indersiden (for ellers var der jo kun at begynde på eksamenslæsningen) hvor der også er Liberty og kantebånd (ikke Liberty) på alle kanter.

Så er jeg i besiddelse af et ordentligt penalhus og jeg kan komme i gang med læsningen… i morgen.

…men kan man egentlig læse til eksamen uden en mobiltelefonholder???

Kender I det?

Et par dage før jul skulle jeg lige i Panduro, bare for at købe en guldtusch (staver man det sådan?) jeg skulle bruge til julegaverne. De var løbet tør for guldtusser (nu går det vist helt galt med stavningen eller hvad?), men jeg kom da ikke tomhændet derfra:

For så tog jeg da bare det her med hjem i stedet. Og det var jo altså ikke fordi jeg ikke havde et par perler i forvejen…Guldtuschen fik jeg aldrig købt!

En moders hjerte smelter når barnet syr

Og denne jul havde den store været kreativ til hendes far:

Og til mig:

Glædelig klimajul

Julen er dejlig, men den byder også på klimatømmermænd her dagen efter. I går buldrede ovn og kogeplader afsted og i dag byder oprydningen på dette:

Og vi var kun 6 mennesker og der var kun gaver fra ét hold bedsteforældre. Da jeg var lille og holdt jul hos min bedstemor samlede hun omhyggeligt alt papiret, og båndene også, for at det kunne genbruges næste jul. Det betød at man tit fik gaver der var pakket ind i lidt krøllet og slidt papir, men til gengæld var det jo i den grad klimavenligt før det blev moderne. Det grinte vi lidt af, men nu er grinet stivnet lidt. Jeg har i år gemt alle de fine stofbånd der var på pakkerne, men alt andet er smidt ud. Jeg kan heller ikke få mig selv til at sige “pas nu på papiret” til børnene når de med glæde og forventning river papiret af en kæmpe pakke. Men når jeg kigger på to sække med affald tænker jeg om jeg alligevel skulle have gjort det.

I sidste øjeblik…

I sidste øjeblik fandt jeg ud af at jeg vel egentlig manglede en dug der var juleaften værdig. Jeg gør det ikke så meget i super fine borddækninger og har derfor ikke skabe fyldte med duge til alle lejligheder.  Heldigvis var der to meter stof i skabet der i et svagt øjeblik kunne fremstå som julet. En oplægning i hver ende og så var dét ordnet.

Så var der en Schleich figur der var gået i stykker. Dét er aldrig sket før og den store var jo ked af det. Så limpistolen måtte frem. Så tænkte jeg at de to kræmmerhuse der faktisk blev lavet sidste år nok endelig havde fortjent at få en hank på. På den måde er det de mest mærkværdige ting man kan sidde og lave juleaftensdag sådan ved 15-tiden.

God jul til alle. Og tak fordi I lægger jeres vej forbi bloggen her.

Daffodil på vej

Det startede så godt og så hurtigt med Daffodil, men nu er farten sat ned. At spænde et strikketøj op, dampe, lade tørre… det er bare ikke det mest spændende vel? Og er det egentlig overhovedet nødvendigt? Kan man ikke bare sy sammen og så smide trøjen i vaskemaskinen (på uldprogram slevfølgelig)? Nå, men derfor har den altså ligget og ventet lidt. Men nu er det gjort og jeg har endda fået syet den sammen efterfølgende. Nu mangler jeg bare at finde de perfekte knapper.

Ugler

Jeg købte dette fine Alexander Henry stof forleden. Farven er fin lyseblå og uglerne ser dejligt skøre ud. Jeg ved ikke helt hvad det skal bruges til. Måske en skjorte? Jeg har før syet en skjorte i Alexander Henry stof som jeg har været virkelig glad for… så ja… måske.

Efterårsjakke i vintertiden

Jeg startede denne jakke i sensommeren og tænkte at den ville være rar at have til efteråret. Dét nåede jeg så ikke lige helt. Men nu er den klar som vinterjakke i en klimavinter hvor det alligevel aldrig er frostvejr. Jeg er rigtig glad for den, men den var frygtelig at sy. Mønstret er printet lidt skævt på stoffet (fandt jeg ud af) og stoffet er velour der i forvejen er meget svært at arbejde med. Til trods for mine talrige rininger blev mønstret ved med at skride og med så stort et mønster syntes jeg at det var vigtigt med en god mønstertilpasning. Jeg holdt hovedet koldt, pillede op og prøvede igen, og igen, og igen. Der er stadig ting der ikke passer sammen, underkraven feks, men det er jo kun mig der ved det (af en eller anden grund er kraven svuppet op på billedet. Dét lagde min mand ikke mage til da han tog billedet… han er ikke så kraveinteresseret at det gør noget.) Nå men alt i alt et godt projekt med et fint resultat, men jeg syr ikke i velour igen lige med det første.

Oprydning

Jeg er i gang med en større oprydning på loftet og der faldt jeg over denne gamle margarinedåse fyldt med mine øreringe og halskæder fra firserne. Sikke dog et skatkammer. Ikke et eneste smykke med det mindste sølv eller guld, men masser af plastik og blik. Specielt nogle af halskæderne var faktisk virkelig fine og er røget ned fra loftet.

Mange af øreringene har jeg lavet selv og er lige lovlig sjove synes jeg. Min datter syntes de var fantastiske… seje var vist ordet.

Og så var der også disse fine spænder. Da jeg var en stor pige var det super smart at gå med slips. Og på slipset satte man så disse fine spænder. Spørg mig ikke om hvad meningen var. Som med så mange andre tendenser mister de ligesom deres logik efterhånden som årene går (noget nogle af mine skolebørn med super hængerøvsbukser nok også vil erfare). Nu er de røget ned fra loftet og lige om lidt skal de en tur i håret for de er så fine.

Alle de hæklede blomster

Blomstersjalet er ikke glemt. Jeg har bare være så optaget af Daffodil at det har fået lov at ligge lidt. Jeg bestemte mig til at holde mig til de grå nuancer og nu er jeg kommet så langt med hækleriet at jeg kan starte på sammensyningen.  Åårh, der er mange ender. Jeg begyndte med at sy dem sammen tre og tre, det virkede ligesom mere overskueligt. Men jeg kunne slet ikke finde hovede og hale i hvordan sjalet skulle tage sig ud. Derfor har jeg tegnet et sjal på mønsterpapir som jeg nu har lagt blomsterne henover. Som det kan ses på billedet var jeg allerede kommet for langt i højre side, så dér må jeg altså pille lidt op igen. Ellers tror jeg det bliver virkelig fint. Jeg har ikke helt blomster nok, men det er ikke frygtelig mange der mangler. Sjalet virker meget løst i det og jeg kan ikke finde ud af om jeg skulle hækle en kant hele vejen rundt om det for at få mere holdning på det. Har du et godt råd vil jeg meget gerne høre det.