Masser af tid

Så er to styks julesokker færdige. Det er som sagt første gang at vi har gavekalender herhjemme i år. Og jeg har bestemt mig for julesoks-konceptet. På den måde regner jeg med at jeg falder over nogle ting i løbet af december der kan komme i sokken. Jeg har allerede et lille lager, men der mangler lidt. Og så er der den bæredygtige vinkel… kan man lade være med at pakke ind når man lægger gaver i sokken? December er jo en hård måned for papirforbruget! Færdige er de i hvert fald og med over en time til 1. december…. masser af tid… totalt overskudsagtigt!!

Jeg har tegnet sokken i hånden og stoffet er (selvfølgelig) fra skabet. Meningen var at de skulle være ens, men ikke helt ens. Pigernes forbogstaver er applikeret på den ene side med en rest Liberty. Indeni er der en rest stof med røde striber på den ene side og grønne på den anden. Jeg kan godt lide hvor ens de er blevet samtidig med at pigerne nemt kan se forskel.

Okay, jeg overgiver mig

Normalt gør jeg det ikke så meget i give-aways. Hvis der er noget jeg er interesseret i efterlader som regel en kommentar, men jeg har vist aldrig før lavet en henvisning. Men det sker så nu… fordi de her vil jeg gerne have fingre i.

En nisse

Så kom der en langbenet og bredhoftet julenisse til byen. Jeg har syet disse nisser med børnene på skolen og det har været en stor succes. De er nemme at sy på maskine, men kan også sys i hånden. Ideen er oprindeligt set i et Ingelise, men jeg husker ikke hvilket. Denne her er bare tegnet frihånds. Børnene på skolen har også tegnet deres i hånden først, hvad der har givet et bredt udvalg af størrelser. Min er fyldt med vat, men jeg tror at den ville have lidt godt at lidt ris også. Det hyggelige ved nissen er at den kan bruges så mange steder:

På bordet:

På døren:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eller oven på skabet:

Svensk “nalle”

For halvandet år siden var vi i Sverige til Påske. Her besøgte vi blandt andet Karlshamn og kom forbi en skøn butik: Finger färda. Hjemmesiden er desværre lidt kedelig synes jeg. Men i butikken var jeg helt solgt. Der var de skønneste broderier og alt var så fint lavet. De havde nogle super søde bamser som mine piger faldt også i svime over og som altid når det gælder håndarbejde var jeg nem at overtale… og sådan nogle bamser var jo hurtige at få færdige! Jo tak, dét er de! Hvis ellers man begynder på dem. Nu har de ligget i posen i halvandet år, men nu skal det være. Pigerne skal for første gang have julestrømper i år så bamserne kommer ned i strømperne én af juledagene. Bamserne laves i skøn fed uldfilt og der skal være broderier på. De er baseret på et mønster fra det svenske familie journalen fra 1920′erne. Glæder mig helt til de er færdige.

Posten

Så kom der garn med posten. Jeg har læst så mange rosende ord om Super Soft fra Marianne Svit her i blogland at jeg også blev nødt til at prøve. Men da jeg (som sædvanlig) overhovedet ikke kan bestemme mig endte det med at jeg købte et enkelt nøgle i 12 forskellig farver! Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med dem. Indtil videre ligger de bare her… så må vi se.

Okay… så turde jeg

Jeg var med familien på besøg hos nogle venner og jeg havde et par af mine fugle med. Jeg lavede en æske efter en skabelon fra Panduro og syntes det så ganske nydeligt ud…. så træk jeg vejret dybt og gav dem som gave! Hvor grænseoverskridende! Men, de blev vel modtaget så det prøver jeg nok igen.

…og endnu flere fugle og lidt til…

Ja okay så…. nu kan jeg slet ikke holde op. Og fuglene har formeret sig til stjerner, hjerte og et par juletræer er det også blevet til. Jeg tror dog stadig at fuglene er mine favoritter.

Den store kom forbi og ville også være med. Det er hende der har produktudviklet så feks. fugl og hjerte kom til at sidde sammen (som til venstre på billedet). Hun arbejdede også med egne ideer som blomsten, istapperne og det fine “welcome” skilt. På den måde blev klokken 13 og vi var stadig i nattøj! Sådan! Dét kan man da kalde at holde weekend.

Og så lige en tak til Anna for at opfordre mig til at springe ud i værtindegaverne. Måske er det alligevel ok at give noget man selv har lavet?

Flere fugle

Jeg er blevet varm på de fugle, så der måtte flere til. De her sidder ikke sammen men kan pynte i et vindue eller måske på juletræet? Hvis det ikke var fordi jeg synes det er SÅ SVÆRT at give nogle af mine egne ting som gave kunne de måske bruges som værtindegave? Men jeg har altid en afgrundsdyb frygt for at alle andre synes det er totalt fritidshjemsagtigt det jeg har lavet. Måske er det også derfor der aldrig har været en give away på denne blog…. hvad nu hvis der ikke er nogen der melder sig??? Vi skal spise frokost hos nogle venner i morgen så måske skulle jeg bare springe ud i det og bringe fugle som værtindegave?

Hvor går grænsen?

Hvor går grænsen egentlig for plagiat? Jeg har siddet og hygget mig med lidt papir i dag og der er vist ingen tvivl om at Rie Elise Larsen ikke har levet forgæves.

Fuglene er jo ikke direkte kopier, jeg har tegnet dem ud af hovedet…. men idéen? Den er jo ligesom Rie Elise Larsens ikk’? Jeg synes ikke selv jeg har overskredet grænsen, men hvor går den egentlig henne? Hvad nu hvis jeg masseproducerede mine fugle og solgte dem på julemarkeder?

Nok om det, jeg er glad for mine fugle og de kommer op at hænge… måske i et vindue. Papiret er faktisk tyndt karton fra Panduro med tryk på begge sider.

Jeg lytter!

Det er sikkert “old news” for mange af jer, men jeg har altså lige opdaget lydbøgerne. Det er så alligevel ikke helt sandt, for for mange år siden havde jeg et studiejob som post-sorterer og her lyttede jeg til bøger fra biblioteket på kassettebånd (så lang tid siden er det). Men jeg glemte så lidt deres eksistens igen. Men nu er de tilbage!!! Jeg har opdaget at det er helt fantastisk at lytte mens jeg syr. Lige nu hører jeg Malcolm Gladwells bog Outliers.

Jeg er generelt begejstret for hans bøger og “Outliners” er ingen undtagelse. Han forstår at gøre videnskab vedkommende og øjenåbende. Ham vil jeg altid vende tilbage til. Bagefter kan det være at det skal være en krimi…. og måske noget fransk så jeg kan holde sproget ved lige… Der er mange muligheder og syværelset trækker på en helt ny måde.