Dét vidste jeg ikke…. man må også strikke har jeg fundet ud af. Jeg forstår ikke helt logikken i at man ikke må have en flaske vand med, men gerne lange spidse jernpinde. Jeg har lige besøgt min kusine, der er pilot, og hun kunne heller ikke forklare mig det. I hvert fald er jeg glad for at flyveture kan bruges til noget fornuftigt. Jeg var for nylig i Venedig og fik lavet alle disse fine blomster. 
Ideen var at sætte dem sammen til et sjal eller et halsterklæde. Dét er virkelig et restearbejde. Men da de lå allesammen dér på bordet blev jeg alligevel i tvivl om farverne… måske var det pænere at holde det i én farveholdning. Feks forskellige nuancer af grå? Og hvordan skal jeg sy dem sammen? Er der nogen ideer? Er det feks smartest at lave et papirsmønster som man så derefter lægger blomsterne ovenpå?