Jeg er lige hjemvendt fra 4 dages lejrskole i det Sønderjyske. På vejen ud af døren nåede jeg lige at tænke, at jeg måske skulle tage noget håndarbejde med. Jeg greb det øverste nøgle i bunken og en tilfældig hæklenål. Hvor er jeg glad for at jeg gjorde dét. Det var dejligt at sidde med noget i hænderne på en søvndyssende togtur. Jeg har nemlig ikke lyst til at falde i søvn med risiko for snork og savl og andre pinligheder midt i en 5. klasse. Derudover fandt jeg ud af, at håndarbejde er dejligt afvæbnende i forhold til samtale. Nogle af eleverne kunne bedre tale frit fordi jeg ikke sad og stirrede på dem. Det var også nemmere med de pinlige tavse mellemrum fordi jeg jo var “i gang med noget”. Og hvad skal jeg så bruge hæklestykket til? Det ved jeg ikke – det bliver vel noget tørklæde-noget! Nårr jo, så gav det også min hækle-strikke-selvtillid (som ikke er så stor – det bliver aldrig helt som jeg havde tænkt mig – og jeg er altid hundrede år om det) fordi børnene sagde: “Neeej, hvor er du noget langt” eller “Neeej, hvor “strikker” du hurtigt”. Jo, det var helt dejligt!
Fra børn og barnlige sjæle…
Det er så skønt, igen og igen at høre ihh og åhh og nææ
Min oplevelse er også ofte at med noget i hænderne går snakken meget bedre, derfor har vi også i mange år vægtet vores kreative værksted højt i forhold til et fælles tredie.
Det bliver fint, dit tørklæde
Ja, man bliver helt glad