Cykelslanger

Så er temaugen godt i gang og det er dejligt at arbejde på en anden måde. Børnene er søde og der er en helt anden ro end til daglig. Men der bliver heller ikke stillet de samme krav. Der er lidt mere “fritidshjem” over det. De kan lave det de har lyst til og trænger de til at sidde lidt stille og kigge lidt ud ad vinduet kan de også gøre det. Det skaber en fantastisk stemning som vi desværre har alt for lidt af til daglig. De laver også fine ting som vi skal have solgt til “Åbent Hus”. Jeg kan selvfølgelig ikke bringe billeder af børnene, men lidt af deres produktion kan jeg godt vise frem:

cykelslange

Forårsvejr

Det er et fantastisk vejr udenfor i dag! Desværre har jeg så mange ting der SKAL laves i dag, så mit dejlige kælderværksted bliver omdannet fra fristed til fængsel. Øv for det!! Så jeg tager skyklapperne på, ignorerer solskinnet og finder glæden i det der skal laves. Jeg kunne jo også bare have lavet det i går aftes, men hov! Der kom jeg til at lave det her…  Mangler der ikke lige et par blomster, nogle knapper eller noget?

grc3b8nt-hc3a6kleri

Påske

Vi skal have temauge på mit arbejde. I mit værksted skal vi arbejde med cykelslanger. Det skal der nok komme billeder af senere. Det er meningen at vores produkter skal sælges til forældrene ved et åbent hus arrangement. Derfor skal vi også odover cykelslangerne have nogle små påsketing der kan sælges billigt, og jeg brugte det meste af i går på at lave små modeller med skabeloner osv, så det er lige til at gå til for børnene.

Sådan ser sofabordet ud når man er lige midt i det hele.

Sådan ser sofabordet ud når man er lige midt i det hele.

paskec3a6g-udenfor1

Og sådan så nogle af de færdige ting ud.

Og sådan så nogle af de færdige ting ud

Inspirationen…

prøver jeg at holde styr på med min MOLESKINE notesbog. Jeg klipper ud fra blade hver gang jeg ser noget spændende og så prøver jeg at holde styr på det her. Det er både bøger, strik og tekstiler der ryger heri. Lidt skitser bliver det også til. Som med så meget andet overstiger det langt min faktiske formåen. Jeg er også matematiklærer, men jeg har ikke lyst til at regne ud hvor mange inspirationstanker der rent faktisk bliver til noget. Min mand spurgte mig engang hvad jeg bedst kunne lide ved hele sy-processen. Var det at tegne mønster, at klippe eller den sidste detalje. Og jeg tænkte mig kun kort om før jeg kunne meddele, at jeg allerbedst kan lide at køber stoffet!!!! Tankerne om alle de spændende projekter der ligger i et stykke stof – alle ideerne…. det er fantastisk.

moleskin-1moleskin2

Og så i gang med noget nyt…

img_5444 Måske ikke det mest spændende (eller sexede) at sy, men super nødvendigt og rart. Et “hjemmesæt”. Sådan ét der er lige til sofaen. Denne gang bliver det en heldragt i blommefarvet fleece. Super lækker farve synes jeg. Desværre bliver dragten nok ikke mere sexet af dét. Min mand mente lige så godt jeg kunne sy hængerøv i den fra starten af. Jeg har brugt 6005 fra Onion som udgangspunkt, men den bliver uden de mange lommer.

1 eller måske endda 2 år har den ligget dér…

Ja ligget dér og grint af mig. Den har været færdig på nær knaphullerne. Men jeg har ikke kunnet bestemme mig til hvilke knapper der skulle i, jeg har ikke kunnet finde dem der var helt perfekte. Så har der ikke været hvid i symaskinen – der var lige noget andet der skulle laves færdig først og tusinde andre undskyldninger. Men nu skulle det være slut!! En rask beslutning blev taget og helt almindelige røde knapper blev sat i. Og det ser da egentlig okay ud. Jeg har altid været helt vild med stoffet som er sådan lidt barnligt, klovnet, kone-agtigt på én og samme tid. Mønstret er 5036 fra Onion.

img_54372

Tid til en hemmelighed…

img_5434Jeg fandt lige det her i bunken og tænkte at det kunne blive en forårsjakke til den lille. Det stribede denim udenpå og den pink fleece indeni. Måske skulle jeg så lige finde nogle fine bånd også. Feks her. Jeg startede denne blog for at komme i kontakt med andre sy- og strik interesserede men faktisk var der også en anden grund…. en lidt pinlig én. Jeg har nemlig i mange år været glad for at sy, men af en eller anden grund er mine hænder og min symaskine ikke lige så hurtige som mit Dankort og det betyder at mit stoflager vokser stille og roligt, men meget stabilt. Men nu skal det være slut skal det. Nu skal jeg blandt andet i gang med disse skønne stoffer.

img_5430Ja og så er der altså også lige dem her… og dem her… og dem her….. Ja og måske er der endda lidt mere. Men det vender vi tilbage til en anden dag.

Men nu skal det være slut….

img_5422img_5424

img_5425

Endnu en skjorte

Så er fulgleskjorten endelig færdig. Jeg overvejer lidt om der måske skulle et par brystlommer på. Måsker kommer det dét. Stoffet er købt hos Speich for ikke så lang tid siden. Jeg faldt for det med det samme pga af det skønne print. Knapperne er bedårende (et det ikke et dejligt ord) og er købt for læææænge siden til et helt andet projekt hos Handler. Og skjorten kan selvfølgelig lukkes på mig, men desværre er mit brystmål mindre end min gines…

fugleskjorte

fugleskjorteknap